Politi og aktivister kommer hinanden ved på Rosenørns Allé ved Forum. Foto: Niels Hougaard
Offentliggjort 11.12.09 kl. 16:52
Flere københavnere er vrede på de klimagæster, der har tænkt sig at smadre byen. Nu demonstrerer de mod aktivisterne.
Politiet regner med, at 50.000 mennesker vil demonstrere i København lørdag. De fleste vil være fredelige - men flere "sorte grupper" har planlagt hærværk og civil ulydighed. Sidstnævnte er mange københavnerne ikke glade for.
Derfor har en gruppe københavnere startet en forening, der vil demonstrere mod de, der har tænkt sig at lave hærværk i byen. Foreningen kalder sig Borgere mod klimavold og har på Facebook allerede 200 medlemmer.
Lørdag har foreningen arrangeret en moddemonstration mod de aktioner med civil ulydighed, som er planlagt samme dag.
"Vi går på gaden for at opfordre til at lade være med at deltage i ulovligheder. Vi forventer, at vores gæster i København opfører sig ordentligt og overholder loven. Det gavner hverken miljøet eller noget som helst andet at smadre ting. Tværtimod gør det hele klimasagen til grin," siger en af stifterne af foreningen, Rasmus Jarlov (K), som træder ind som suppleant i Folketinget fra januar.
Demonstrationen begynder lørdag kl. 12.40 på Christiansborg Slotsplads.
Søndag fortsætter foreningen med en anden demonstration. Her er budskabet at sende en stor tak til politiet for indsatsen under topmødet.
"Civil ulydighed er ikke en uskyldig søndagsudflugt. Vi vil gerne vise vores entydige opbakning til de politibetjente, som nu igen skal have kastet ting i hovedet af venstreekstremister, som misbruger en politisk situation til at hærge og ødelægge," siger Rasmus Jarlov.
Målet er desuden at samle ind til en gave til politibetjentene, der yder en stor indsats under topmødet, lyder det fra Jarlov.
LÆS OGSÅ: Politiet leger tag-fat med aktivister
Annonce:

Annonce:

Gå i dybden og på oplevelse i to nye e-magasiner om klima.
Annonce: