Tip     Print     RSS     Del    

Fakta: Hvad forhandler de om ved klimatopmødet?

Offentliggjort 07.12.09  kl. 12:39 

Repræsentanter fra hele verden er samlet i København for at forhandle en klimaaftale på plads. Hvad skal den indeholde?

Mindre CO2

Flere og flere lande sætter tal på, hvor meget de vil skære i deres CO2-udledning. Men sammenlagt er man stadig langt fra videnskabens mål, som siger, at ilandene skal reducere mellem 25 og 40 pct. i 2020, hvis den globale temperaturstigning skal holdes under to grader.

Så der skal flere reduktioner på bordet.

Mere skov

20 pct. af verdens CO2-udledning skyldes, at der fældes for meget skov. Derfor bliver det en særskilt problemstilling at bremse skovfældning - og erstatte det med plantning af ny skov. Men hvem skal betale ulandene for det – og hvem skal kontrollere, hvordan det skrider frem?

Penge fra statskasserne

De rige lande skal sætte tal på, hvor mange penge, de vil betale til ulandene for at hjælpe dem med at indføre miljøvenlige teknologier, afstå fra at fælde skove, bygge diger mod stigende vandstande m. v. Og ulandene skal acceptere, at de skal forpligte sig til at foretage klimatiltag for at få del i pengene.

Foreløbig har ingen sat tal på, hvad de vil bidrage med – det nærmeste, man er kommet et tal, er EU, der mener, at der på kort sigt skal overføres 7 mia. euro årligt til ulandene – og på langt sigt 100 mia. euro årligt. Samtidig er der uenighed om, hvem der skal styre pengekassen.

Penge fra private

Samtidig med, at de rige landes statskasser skal betale tre-cifrede milliardbeløb, skal man finde en model for at skaffe private penge. Det handler især om at blive enige om et system for at sælge CO2-kvoter, altså forureningstilladelser.

Kravet er, at den model, der findes i Kyoto-aftalen, forbedres betydeligt.

Samtidig skal man prøve at enes om afgifter på fly-og skibsbrændstof – men det er svært at få ulandene med, fordi de mener, at en flad skat på brændstof vil ramme dem uforholdsmæssigt hårdt.

Gensidig kontrol

Man skal finde en måde, hvorpå man kan måle og kontrollere hinandens CO2-udledning, så man kan følge med i, om landene leverer som forventet. Men ikke alle er villige til at lade andre lande kigge den over skulderen.

Samtidig skal man tale om sanktionsmuligheder, hvilket dog næppe bliver mere end "shame and blame", altså offentlige skideballer.

Deadline for paragraffer

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har med opbakning fra bl.a. USA og EU opgivet at få en juridisk bindende aftale i København. Derfor er målet nu en politisk bindende aftale – og så skal juraen først forhandles på plads efter topmødet. Men der skal opnås enighed om, hvornår man senest skal have den juridiske aftale på plads, og det skal helst være i 2010.

JP