Tip     Print     RSS     Del    

Klimakampen bliver hverdag

LARS ATTRUP

Offentliggjort 17.12.09  kl. 22:20 

Politiske indgreb vil i løbet af få år bringe klimakampen ind i danskernes hverdag.

Foto: Carsten Ingemann

Relaterede artikler

Lomborg hænger Thorning ud i britisk avis

Betjente adlød ikke chef under klimademo

Plan for 10.000 job kan hjælpe Vestas

Se alle >>

Opinion

Kronik: Kronik: Klimafilmen fortsætter

Læs om COP15

Vælg link FORHANDLING: Se hvad der var på spil PROFILER: Se hvem der kom VERDENSKORT: CO2-udslip pr. indbygger KOMPAS: Tjek din holdning til klimaet TV: Se klima-tv FAKTA: Vidste du at....? FOTO: Se fotoreportager BAGGRUND: Læs mere om klimaet på viden.jp.dk RSS: Alle klimanyheder fra jp.dk

Læs e-magasiner

Tag på klimarejse med JPtv

Fakta

Danskerne skal til at køre i elbiler. De skal skrotte deres oliefyr. De skal kobles på fjernvarmenettet. De skal betale kørselsafgifter. De skal bygge lavenergihuse.

Kampen mod global opvarmning kommer i løbet af få år til at påvirke privatøkonomien for størstedelen af den danske befolkning.

Kontroversielle tiltag

De aktuelle forhandlinger under klimatopmødet kan virke fjerne og abstrakte, men debatten vil snart blive langt mere vedkommende og sprængfarlig.

Det står således allerede nu klart, at de danske politikere de kommende år bliver tvunget til at iværksætte en række særdeles kontroversielle tiltag for at reducere udledningen af drivhusgasser.

Dyrere for danskerne

Disse tiltag vil på kort sigt medføre betydelige merudgifter for store befolkningsgrupper. Det skyldes aftaler, som Danmark har indgået med de øvrige EU-lande. Disse aftaler står ved magt, selv hvis klimatopmødet ender i fuldstændig fiasko. Aftalerne indeholder helt konkrete mål for, hvor meget Danmarks CO2-udledning skal reduceres inden 2020.

Danmark kan efter alt at dømme kun leve op til EUaftalerne ved at foretage en voldsom udbygning af det eksisterende fjernvarmenet. Udbygningen bliver sandsynligvis med tilslutningspligt, hvilket vil indebære, at hundredetusinder af olie- og naturgasfyr i danske parcelhuse skal skrottes.

Samtidig tyder meget på, at bygningsstandarderne bliver skærpet med krav om bedre isolering ved nybyggeri eller ombygninger.

Skat og roadpricing

Efter alt at dømme bliver politikerne desuden nødt til at gribe ind mod den hastigt voksende CO2-udledning fra transportsektoren. Det vil sandsynligvis ske i form af en forhøjet beskatning på CO2-udledning samt kørselsafgifter - såkaldt roadpricing - en fast afgift på hver kørt kilometer.

»De største reduktioner af CO2-udledningen skal ske i transportsektoren og landbruget. Vores fremskrivninger viser, at den største udfordring bliver transportsektoren.

Her bliver det nødvendigt at kombinere den generelle CO2-afgift med roadpricing,« vurderer professor Eirik Schrøder Amundsen, økonomisk vismand og medlem af Det Miljøøkonomiske Råd.

Analyser fra blandt andet European Environment Agency viser, at en afgift på 25 øre pr. kilometer vil reducere CO2-udledningen fra transportsektoren 20 pct.

Biler, bønder og boliger

Danmark har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra den del af samfundet, der populært betegnes ”biler, bønder og boliger” med 20 pct. - svarende til 6 mio. tons årligt - inden 2020.

Målsætningen omfatter hele transportsektoren, landbruget og den samlede boligmasse.

Fremskrivningerne fra Det Miljøøkonomiske Råd viser imidlertid, at CO2-udledningen fra transportsektoren det kommende årti vil stige hele 14 pct. og i 2020 på årsplan være 1,9 mio. tons højere end i dag.

Med mindre politikerne vedtager indgreb, der bremser denne vækst, vil det reelt være umuligt for Danmark at levere den aftalte CO2-reduktion på 20 pct. inden 2020.

Institutdirektør Niels Buus Kristensen, DTU, Institut for Transport, siger:

»Der er ingen tvivl om, at kørselsafgifter får folk til at køre mindre. Denne effekt bliver dog delvist udlignet, hvis man samtidig sænker registreringsafgiften. Hvis man vil bruge afgifter til at reducere transportsektorens udledning af drivhusgasser, er det mest effektive redskab en brændstofafgift, der er gradueret efter CO2-udslippet fra de enkelte typer af brændstof,« vurderer Niels Buus Kristensen, der er medlem af regeringens klimakommission.

Han mener, at skærpede krav til bilernes energieffektivitet frem mod 2020 bliver det vigtigste redskab til at reducere udledningen fra transportsektoren.

»Industrien kan og skal levere biler, der kører længere på literen. Meget tyder imidlertid på, at kravene til bilernes CO2-udledning på langt sigt bliver så skrappe, at vi ikke længere kan køre i biler, der er baseret på benzin eller diesel. For togtrafikken og store dele af vejtrafikken bliver elkraft baseret på vindmøller formentlig den vigtigste løsning på langt sigt,« vurderer Niels Buus Kristensen.

Fortsættes...