Offentliggjort 21.10.09kl. 03:00
NYTÆNKNING Innovation handler om at slippe tankerne løs sammen med andre og skabe rammer og systemer, der giver kreativiteten vinger. Lotte Darsø leder en masteruddannelse i innovation.
ITALESÆTTELSE Toplederen skal højt og tydeligt sige, at man ønsker en innovationskultur i virksomheden, og at medarbejderne gerne må bruge arbejdstid på at deltage i processen - og på at være innovative.
SYNLIGGØRELSE Der skal etableres en innovationskultur, hvilket blandt andet gøres ved, at alle medarbejdere bliver inddraget i at italesætte innovation. Alle skal inviteres til at diskutere, hvad innovation egentlig er for noget, og hvordan man får mere ud af det i virksomheden. Det kan f. eks. ske ved at invitere interessante oplægsholdere ind i virksomheden. Gerne kreative mennesker, som kan virke inspirerende, fordi de ser verden fra andre vinkler.
STORYTELLING Det er vigtigt, at medarbejderne føler, at deres idéer bliver taget imod og brugt til noget. Find derfor nogle succeshistorier og lav måske en wall of fame, hvor man kan samle medarbejdernes idéer og forslag.
SYSTEMATIK Skab rammer og systemer, der åbner for kreativiteten. Det kræver prioritering og mod. Lad f. eks. være med at definere projektmål alt for firkantede. Tænk innovation ind i virksomhedens HR- og forretningsstrategi.
Det kan være en kunstner, der inviteres til at have atelier i virksomheden, eller café-møder for medarbejderne med anderledes tænkende krøllede hjerner.
Det kan være frihed til at gå ud i det blå og smage på verden, nedrivning af kontorvægge eller indretning af en "Wall of Fame", hvor man samler alle de gode idéer og tanker, der bobler ud af medarbejdere, som har fået rammer til at tænke stort, sjovt og spændende.
For det handler om det, som alle virksomheder er på jagt efter: Innovation. Det nye, det anderledes, det grænseoverskridende.
Det, der fører til ting, som ingen har tænkt på i dag, men alle har brug for i morgen.
»Alle virksomheder er blevet klar over, at de er nødt til at have innovation, men samtidig er det et meget luftigt begreb, som der bliver snakket om i øst og i vest. I mange kredse er der stadig den lidt gammeldags holdning, at innovation handler om produktudvikling og teknologi. Hvis bare vi kan udvikle en ny dims, så er det vel nok fantastisk. Men det er ikke tilstrækkeligt. Vi skal passe på, at vi ikke kommer til at udvikle produkter bare for produkternes egen skyld,« fastslår Lotte Darsø, der er ph. d. i innovation og leder af en Executive Master-uddannelse i innovation i København.
»Begrebet innovation stammer fra 30'erne og betyder nytænkning, der skaber økonomisk vækst, men vi bliver nødt til at udvide begrebet, for i vores moderne videnssamfund er der flere former for værdier, som er vigtige. Vi skal fokusere på den menneskelige faktor, for man kan kun lave innovation, når mennesker samarbejder og kommunikerer på en måde, der gør dem motiverede og engagerede,« lyder det fra uddannelseslederen.
Master-uddannelsen LAICS, Leadership and Innovation in Complex Systems, blev etableret i 2006 i et samarbejde mellem Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU, Aarhus Universitet, og Copenhagen Business School, CBS.
Det er en to-årig deltidsuddannelse, som hvert år udklækker 15-20 mænd og kvinder, der typisk har fået deres arbejdsplads til at bekoste de omkring 150.000 kroner, det koster at blive særligt innovationskyndige på en uddannelse, der går utraditionelt til værks.
For det skal man, når det handler om innovation.
»Inden vi lavede uddannelsen, tog vi rundt til virksomhederne, for der er ingen grund til at skabe noget, som findes i forvejen. Der er allerede rigeligt med MBA-uddannelser. Noget af det, som vi opdagede, var, at mange ledere har svært ved at navigere i den kompleksitet, der kendetegner moderne virksomheder, og som også har med innovation at gøre, for når man finder på noget nyt, der løser et problem i den ene ende, opstår der ofte andre problemer i den anden ende af organisationen. Derfor er det også et element i uddannelsen, at man lærer at navigere i komplekse sammenhænge,« forklarer Lotte Darsø og fortsætter:
»Det kræver særlige kompetencer at kunne samle og lede grupper frem mod innovation. Man skal kunne lede med hovedet, men også være i kontakt med sin mavefornemmelse, for når man skal skabe forandringer, skal man sørge for, at erfaringerne kommer helt ind under huden. Fordi det er den måde, som man husker bedst på. Når der sker noget med kroppen, bliver man følelsesmæssigt engageret.
Derfor bruger vi en helt ny form for læring og pædagogik, hvor det drejer sig om at erfare, udforske og eksperimentere med sig selv gennem f. eks. teaterteknikker À la dem, som man bruger, når man skal få et ensemble til at spille sammen,« fortæller Lotte Darsø, der har forsket i, hvordan kunstneriske processer virker, og hvilke kompetencer de fremmer.
»Kunsten kan noget særligt. F. eks. kan man huske meget lidt, når man har set en klassisk powerpointpræsentation, mens man kan huske langt mere, hvis der har været vist billeder, som aktiverer ens følelser. Og på samme måde med det, som man selv oplever. Ifølge hjerneforskningen er lugtesansen den mest direkte vej til hukommelse, men også følelser printer sig ind i ens bevidsthed.«
Fortsættes...
Annonce:
Annonce: