Offentliggjort 17.11.07 kl. 03:00
Turismen buldrer frem.
Strand efter strand, jungle efter jungle, gletsjer efter gletsjer bliver indtaget af turisterne.
Mange af os - undertegnede inklusive - vil helst ud at finde nye, uopdagede perler.
Men hvor går grænsen? Skal alle regnskove, gletsjere, ja sågar rummet fyldes med turister, før vi er mætte?
For få uger siden havde jeg én af mine største oplevelser, da jeg var på gorilla-tracking dybt inde i den afrikanske regnskov. Fabelagtigt at komme helt tæt på ét af verdens mest truede dyr. Tilsvarende var jeg tidligere i år på Antarktis og kom helt tæt på pingvinerne.
Nu var vi kun en lille gruppe på 12-14 personer inde hos gorillaerne, men på Antarktis var vi næsten 100, der nærmest invaderede en pingvinkoloni.
Da jeg sad mindre end en meter fra den nærmeste pingvin, meldte spørgsmålet sig, om vi ikke var for tæt på. Om vi ikke risikerer at ødelægge deres uberørte og ubekymrede liv. Samme tanke trængte sig på i den afrikanske jungle, især da guiderne begyndte at hugge grene og blade væk, så vi bedre kunne se gorillaerne.
Gorilla-turismen er i vækst. Det samme er Antarktis-turismen. Der er sat grænser for, hvor mange mennesker, der må komme ind til gorillaerne, ligesom der er regler for, hvor mange turister en pingvinkoloni kan klare på én gang. Men grænser kan ændres.
Og hvad med de thailandske strande, hvem passer på dem? Eller koralrevene i Det Røde Hav? Eller junglen på Borneo?
Turisternes fremmarch er kendt over hele kloden. Vi vil erobre fremmede lande, men også have ordentlige forhold: Hoteller skal helst ligge på stranden, maden skal være vestlig standard. Og så må der ikke være for mange lokale mennesker eller farlige dyr. Kun når vi skal fotografere dem.
Ansvarlig turisme er mere påkrævet end nogensinde.
lars.from@jp.dk
Annonce:
Annonce: