Tip     Print     RSS     Del    

Tom Cruise er uønsket

Af ANDERS RAAHAUGE

Offentliggjort 26.06.07  kl. 03:00 

Berlin: Den amerikanske stjernes Tilknytningen til Scientology udløser forbud mod filmoptagelse på historisk adressei Berlin.

Relaterede artikler

Den tyske regering forhindrer on location-optagelser i Berlin til en ny amerikansk storfilm om Anden Verdenskrig. Det sker, fordi filmens hovedrolleindehaver Tom Cruise tilhører scientology.

Filmen ”Valkyrie” fortæller om en gruppe officerers 20. juli-kup mod Hitler i 1944.

Tom Cruise spiller Claus von Stauffenberg, manden, der bragte en bombe til sprængning tæt ved Hitler. Kupmagernes hovedkvarter var den tyske hærs overkommando i Bendlerstrasse i Berlin. Bygningerne blev for nylig besøgt af Tom Cruise på en researchtur.

I dag residerer det tyske forsvarsministerium på adressen, hvor der også findes et museum for modstanden mod Hitler. Offentligheden betræder det nøjagtige sted, hvor en af de sammensvorne, generalstabschef Ludwig Beck, skød sig selv. Men her må det amerikanske hold ikke filme.

Kan misforstås

Antje Blumenthal, medlem af Forbundsdagen for CDU og regeringens ekspert for sekter, har fået sin partifælle, forsvarsminister Franz Josef Jung, til udstede forbudet.

På sin hjemmeside skriver Antje Blumenthal: »Det glæder mig, at jeg kunne forhindre tilladelsen til, at en højtrangerende scientolog får lov at filme i en regeringsbygning. Det ville have svaret til en statslig anerkendelse. Netop børn og unge ville kunne misforstå et sådant signal og undervurdere den fare, som udgår fra scientology.«

Tom Cruise har netop købt en villa i den fashionable Berlin-forstad Wannsee, hvor familien installeres under optagelserne af ”Valkyrie”, der begynder i disse uger i Babelsberg-studierne i Potsdam. Babelsberg lugter dog – ufrivilligt – af historie, for her skabte naziregimet under Goebbels' dirigentstok sine utallige spillefilm. Babelsberg-studierne er medproducent af filmen sammen med MGM.

Sønnen protesterer

Modstand kommer der også fra von Stauffenbergs ældste søn, der frygter, at det alvorlige emne reduceres til kulørt underholdning.

»Min hidtidige erfaring med spillefilm er: Drama får altid forrang for kendsgerninger,« udtaler Berthold Schenk Graf von Stauffenberg. Han frygter, at filmen bliver »en grufuld omgang kitsch«.

Han bryder sig heller ikke om Cruises sekt og kalder det »usympatisk, at en bekendende scientolog« skal spille hans far.

»Cruise burde holde fingrene fra min far,« lyder det fra modstandsheltens søn.

Claus Schenk Graf von Stauffenberg blev anholdt i Bendlerstrasse efter det fejlslagne attentatforsøg og efter en standret omgående henrettet. Filmtitlen ”Valkyrie“ er hentet fra kupforsøgets navn ”Operation Walküre“.

Instruktør er Bryan Singer, der har skabt "X-Men"-filmene og "Superman Returns”.

Tysker var først valgt

Oprindelig var von Stauffenbergs rolle tiltænkt den tyske skuespiller Thomas Krestchmann, som bor og arbejder i Hollywood. Han var begyndt at øve på rollen, da MGM ønskede ham erstattet med publikumsmagneten Cruise. Krestchmann kaldte ved den lejlighed Cruise for »indbegrebet af moderne amerikansk actionfilm. At forestille sig ham i tysk uniform med klap for øjet er lidt latterligt.«

Thomas Krestchmann har tidligere båret Wehrmacht-uniform i storfilm. I Roman Polanskis Oscar-belønnede "Pianisten" er han den gode officer fra filmens slutscener, og i "Der Untergang" om Hitlers sidste uger er han Herman Fegelein, Eva von Brauns svoger.



Indland

Skibe får nem adgang til våben i piratkamp

Nye regler skal gøre det lettere at få bevæbnede vagter om bord på skibe. Rederierne jubler. Læs artikel

Udland

USA godkender nye atomreaktorer

Myndigheder i USA har godkendt byggeriet af de første nye atomreaktorer siden 1978. Læs artikel

Sport

Lazios 10 mand imponerede i vildt comeback

Lazio havde fået en mand vist ud, men vendte alligevel et truende nederlag til en imponerende sejr. Læs artikel

Aarhus

Farshad Kholghi mødt af aarhusiansk kulde

Farshad Kholghi forsøgte - forklædt som indisk guru - at samle stemmer til det næste kommunalvalg. Læs artikel

København

Zoo har fået en lille ny girafhan

En giraf i Zoologisk Have har fået et velskabt hanføl. Vinterfødslen gik helt som den skulle, oplyser Zoo. Læs artikel

Ny viden

Overraskende gennembrud i Alzheimers-behandling

Et sjældent produkt, der bruges til behandling af kræft, kurerede mus med Alzheimers. Læs artikel

News in English

Energy deal edges ever closer

A deal on the future of the nation's energy came a step closer this week after opposition party Venstre (V) stated that they are finally willing to meet the government to discuss the decisive issue of the plan’s cost. The...Læs artikel


Annonce:

Annonce:



Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/