Tip     Print     RSS     Del    

Ramadan og argumenter

Af Gunnar Jacobsen,

Offentliggjort 28.09.07  kl. 03:00 

12/9 havde Helle Lykke Nielsen en både lærerig og veldokumenteret kronik i Jyllands-Posten om den muslimske ramadan og dens mange negative følgevirkninger.

Kronikøren omtalte endvidere bl.a. muslimske medicinstuderendes fuldstændig irrationelle reaktion på at blive konfronteret med videnskabeligt underbyggede kendsgerninger.

25/9 forsøger en muslimsk medicinstuderende så at komme med noget, der ved en overfladisk betragtning kunne se ud som en saglig kritik af HLN's kronik. Lidt refleksion over den studerendes argumentation afslører imidlertid hurtigt, at der ikke er nogen som helst hold i den rejste kritik. Den studerende indleder med nogle banale betragtninger om det at forholde sig kritisk til medicinske publikationer - måske er de manipulerede, fordi de er finansieret af virksomheder, der har en interesse i bestemte resultater etc.

Derefter mener den studerende, at hun som »kommende fagperson« ikke kan »godtage alle videnskabeligt publicerede peer-viewed artikler fuldstændigt«, hvorefter der refereres til én bestemt artikel om ramadanen som årsag til en stigning i ulykker etc.

Endelig en kritik
Først her i sit lange indlæg forsøger den studerende at formulere en konkret kritik. Således savner hun i den pågældende artikel undersøgelse af testpersonernes helbredsstatus og alder. Den studerende mener åbenbart, at det er uredeligt at udelade disse data. Efter at have omtalt, hvor kritisk hun i øvrigt er over for det, hun læser, må det undre, at hendes kritiske sans ganske svigter her.

Simpel logik
Selvkritik er åbenbart ikke noget, den medicinstuderende giver sig af med. Bare lidt omtanke burde have gjort det lysende klart for hende, at sådanne data er uden relevans for det, artiklen befatter sig med. Når frekvensen af arbejdsulykker etc. stiger netop under ramadanen, så kan det umuligt have noget med alder etc. at gøre, men må udelukkende tilskrives ramadanen. Det burde være simpel logik, også for en muslimsk medicinstuderende.

Indlæggets betragtninger om ramadanen som slankekur, eller hvad det er, den studerende forsøger at argumentere for, skal jeg undlade at kommentere. Helle Lykke Nielsen har givetvis ret, når hun i sin kronik mener, at der er meget, muslimske medicinstuderende skal lære, før de kan træde ind i den danske lægestand. Personligt tror jeg ikke på, at de alle vil lære det. For en dels vedkommende har vi at gøre med ”true believers”, ikke rationelt tænkende væsner.

For mig at se kan den middelalderlige muslimske tro umuligt forenes med en moderne, rationel verdensopfattelse. Den medicinstuderendes indlæg modsiger i al fald ikke min pessimistiske opfattelse.