Holocaust-benægtelse på fremmarch

Af ANDERS OTTE STENSAGER mag. art., Kong Oscars Gade 4, København Ø

Offentliggjort 22.04.08  kl. 03:00 

Vi kan som danskere spørge os selv, om ikke vi er med til at promovere udviklingen.

EN NYLIG rapport slår fast, at benægtelsen af Holocaust i 2007 generelt var mere omfattende end de forrige år. Særligt i Europa og Mellemøsten er tendensen voksende. Rapporten, der er udarbejdet af The David Wyman Institute for Holocaust Studies i Washington, ser en del af forklaringen på den tiltagende benægtelse af Holocaust i Mellemøsten som en optrapning af det i forvejen spændte forhold mellem Israel og dets nabolande.

I Europa, derimod, konkluderes det, at den voksende tendens dels er en udløber af de tyske myndigheders forsøg på at gennemføre en fælles EU-lov, der gør det strafbart offentligt at benægte Holocaust i samtlige medlemslande, og dels de østrigske myndigheders frigivelse af den britiske revisionist David Irving tidligere på året.

Sammen med en anden kendt revisionist, franskmanden Robert Faurrison, var Irving da også flere gange i 2007 centrum for mediernes søgelys i forbindelse med afholdelsen af en række benægterkonferencer rundt om i Europa.

Frygt for fornærmelse
I Storbritannien var det ikke kun David Irving, der tiltrak sig mediernes opmærksomhed, men også engelske skolelærere, der i stigende grad er begyndt at gå væk fra undervisningen i Holocaust. Årsagen er, at man frygter at fornærme elever med muslimsk baggrund, der måske har andre og mere radikale synspunkter, hvad angår forholdet mellem Israel og de øvrige arabiske lande. Samtidig er man bekymret for de indirekte tilskyndede, antisemitiske holdninger ved at undervise eleverne i de nazistiske jødeudryddelser.

Danmark undgik heller ikke Wyman-instituttets søgelys. Sagen om den kontroversielle forfatter Erik Haaest og hans kritiske holdninger over for både Holocaust og ægtheden af ”Anne Franks Dagbog” skabte også herhjemme en omend noget tøvende debat, selv om den både satte regeringen og Litteraturrådet i en noget beklemt situation.

Vender vi blikket mod Mellemøsten, var der igennem det meste af 2007 og måske ikke overraskende flere særdeles kritiske udtalelser om Holocaust særligt fra ledende politikere. Bedst kendt er følgelig Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, der flere gange i stærke vendinger også på landsdækkende tv benægtede, at Holocaust overhovedet havde fundet sted.

Dertil kom, at den palæstinensiske Hamas-leder Khaled Mash'al sammenlignede jødernes opførsel over for palæstinenserne med nazisternes. En udtalelse, der desuden også blev bragt på den arabiske tv-station Al-Jazeera.

Det var samme station, der senere på året transmitterede en debatudsendelse mellem den saudiske jurist dr. Mahmoud Al-Mubarak og den egyptisk-amerikanske forfatter Magdi Khalil. Hertil lagde Al-Mubarak ikke skjul på, at gasningen af jøderne under Anden Verdenskrig i virkeligheden beror på en myte.

Sprængfyldt emne
Eksemplerne understreger tydeligvis, at benægtelsen af Holocaust fortsat er et sprængfyldt diskussionsemne, der især præges af forskellene på den vestlige og ikke mindst den fundamentalistiske del af den arabiske verdens opfattelse af Holocaust og dermed også måden, hvorpå den kommer til udtryk. De arabiske benægtere får ikke uventet god støtte af deres vestlige meningsfæller i en art faustisk alliance, hvis eneste fællestræk er modstanden over for jøder og staten Israel. En agenda, der forsøger at gøre Holocaust-benægtelsen til en samtidspolitisk dagsorden.

Hvad der i den sammenhæng springer mest i øjnene, er den nye diskurs, hvormed moderne fundamentalistiske religiøse forestillinger ukritisk kæder fortidige folkemord sammen med den israelsk-arabiske konflikt. Hertil kan vi ikke mindst som danskere spørge os selv, om ikke vi er med til at promovere den Holocaust-benægtelse, der i øjeblikket eskalerer særligt i den arabiske verden.

Genudsendelsen af Muhammed-tegningerne og en fuldstændigt budskabstom plakatkunst som "Dummer Stein" fremmer ikke just den saglige debat og gensidige forståelse på tværs af både kulturelle og religiøse skel. Man fristes nærmest til at sige Dumme Dänen.

Genudsendelsen af Muhammedtegningerne og en fuldstændigt budskabstom plakatkunst som Dummer Stein fremmer ikke just den saglige debat og gensidige forståelse på tværs af både kulturelle og religiøse skel.