Offentliggjort 16.10.08 kl. 03:00
I takt med at den finansielle krise breder sig og trækker dybe spor igennem den globale økonomi, bliver der talt om, hvordan krisen løses, debatteret og analyseret.
De fleste løsninger involverer mere statslig indblanding og regulering og baseres på, at det er kapitalismen og de frie markeder, der har fejlet.
Når skylden bliver debatteret i medierne, drejer det sig ofte om Subprime-lånene, en bristet boligboble, opfindsomme investeringsbankers strukturerede produkter, rating-bureauernes manglende kritiske vurdering og nye politiske tiltag, der tillod nye lånemuligheder. Centralbankernes eksistens og pengepolitik bliver sjældent nævnt, og hvis den gør, bliver den ofte negligeret. Centralbankens meget ekspansive pengepolitik er imidlertid medskyldige, for nu at sige det mildt.
Centralbankernes rolle
Det er misforstået at give de frie markedskræfter skylden af den ene simple grund: vi havde og har ikke noget frit marked. De økonomiske agenter, i dette tilfælde realkreditinstitutionerne og bankerne, blev skubbet i den forkerte retning af kunstigt lave renter bestemt fra centralt hold, nemlig fra centralbankerne. Denne lave rente blev, i bedste Keynes-stil, sænket til et historisk lavt niveau efter angrebene på World Trade Center i 2001 under påskud af, at økonomien skulle kick-startes.
Den lave rente betød billig finansiering og et kraftigt incitament til at investere og gerne for lånte penge. En meget ekspansiv pengepolitik som denne har tendens til at skabe ”bobler”, idet pengeudvidelsen langt overstiger væksten i produktionen. Ud over den dårlige ressourceallokering, boblerne medfører, er de også med til at skævvride formuedannelsen og øge uligheden i samfundet, idet det ofte er nemmere for folk med større formuer at deltage i denne boblefase, da de både har overskydende likviditet og en højere kreditværdighed.
Selvom vi antager, at centralbankerne til hver en tid vil økonomien det bedste, så er de, grundet mangel på viden, ikke i stand til dette. Derfor mener jeg, at det er centralbankernes forsøg på at styre økonomierne, der er det store problem.
Kortsigtet politik
Nu står vi i en situation, hvor centralbankerne skal løse den krise, de selv har været med til at skabe. Desværre har vi allerede set den amerikanske centralbank sænke sine ledende renter markant, og den er således i gang med at gentage fejltagelserne fra 2001-2002. Denne regulering kan medvirke til, at vi kommer nogenlunde helskindet igennem denne krise, ligesom vi så efter krisen i 2001, men de fundamentale problemer vil ikke blive løst, tværtimod vil de kun blive værre.
Politikerne ser hellere flere bobler i fremtiden, end de vil tage konkret hånd om problemerne nu og her. Det bunder i, at politikerne er meget kortsigtet, og det eneste, størstedelen af dem tænker på, er at blive genvalgt. At tage hånd om de fundamentale økonomiske problemer nu og her ville medføre en omvæltning og depressions-lignende tilstande, som ikke er set siden 1930'erne, og det er der ingen af politikerne, der ønsker.
Depressionen vil komme før eller siden, men jo længere tid vi udskyder den, desto værre og kraftigere bliver den. Desværre tænker politikerne alt for kortsigtet, og de vil derfor støtte sig op ad, hvad de kender og lever af - mere regulering.
Nu står vi i en situation, hvor centralbankerne skal løse den krise, de selv har været med til at skabe.
Annonce:
Annonce: