Tip     Print     RSS     Del    

Hvad nu, hvis kvinderne regerede verden?

Fathi El-Abed kandidat til Europa-Parlamentet (SF), Madvigs Allé 2, 1., Frederiksberg

Offentliggjort 07.04.09  kl. 03:00 

Tak til udviklingsminister Ulla Tørnæs for hendes indlæg (24/3).

Ministerens svar på mit indlæg er prisværdigt. Ikke mindst fordi hun er enig med mig i, at en helhjertet indsats for at styrke kvinder vil give et ordentligt løft, der kan være med til at vende hele samfundet.

Det er et bevis på ministerens engagement og interesse for at styrke kvindernes muligheder og forbedre deres levevilkår ude i verden.

Men er det nok? Svaret er utvivlsomt et nej.

Som jeg ser på det, kan vi ikke længere komme uden om, at de mange problemer, som verden står med i dag, har ét til fælles: Mænd, der styrer lidt for meget. Ikke kun i den arabiske og muslimske verden, men også på vores breddegrader.

Modige Fadwa

Udviklingsministeren nævner Fadwa Khader, som jeg kender meget godt. En standhaftig kvinde i et mandsdomineret samfund. Men jeg kender også mange flere, der som Fadwa Khader kæmper den lange seje kamp for ligestilling og ligeværdighed.

Jeg er derfor meget glad for den støtte, som Ulla Tørnæs giver til Fadwa Khader og kampagnen mod "æresdrab".

Det er en modig indsats, Fadwa Khader gør i spidsen for en lille gruppe af moderne tænkende kvinder - og mænd.

Der er derfor et hastende behov for, at Fadwa Khader og flere som hende kan blive spydspidser for en reel udvikling i samfundet.

Med fakkelbærerkampagnen lægger Ulla Tørnæs vægt på at støtte processer, som drives indefra - af grupper inde i vores partnerlande.

Der er behov for den erkendelse og et klogt valg. Vi kan ikke udefra gøre særligt meget for at ændre dybe sociale normer, det skal komme indefra.

Lad kvinderne styre

Jeg har tit tænkt på følgende: Hvad hvis kvinderne regerede verden? Svaret kan kun være en bedre verden.

En nylig undersøgelse fra Massachusetts Teknologiske Institut, som tog udgangspunkt i at undersøge de kvinder, som står for landsbyrådene i Indiens provinser, viste, at forholdene i disse landsbyer var langt bedre end i dem (de fleste), som styres af mænd. Det underbygger mit eksempel (13/3) om erfaringer fra landsbyerne i Palæstina, hvor kvinder har valgt at tage fat efter at have fået en hjælpende hånd. Udefra.

Af den grund kan jeg kun opfordre udviklingsministeren til at fortsætte og udbygge denne og de mange andre gode bistandsindsatser - også i Palæstina. De er med til at fremme en reel udvikling og en reel samfunds-modernisering.

Det er en indsats, der nytter. Selv om det er en lang, sej kamp.

En helhjertet indsats kræver øget hjælp og en mere omfattende og koncentreret håndsrækning.

Vi må ikke svigte disse modige kvinder, der kun har som mål at bygge deres samfund. Det er Danmarks, EU's og vores alles ansvar.

For kvindernes skyld. For samfundets udviklings skyld.