Tip     Print     RSS     Del    

Respekt

Af: Hans Hauge

Offentliggjort 11.04.09  kl. 03:00 

Jeg har ikke megen respekt for respekt. Jeg er træt af overhovedet at høre ordet. Jeg respekterer ikke respekt. Jeg omgås respekten respektløs.

Respekt er anti-moderne. Det hører en anden tid til. Respekt er et ritual. Respekt viser man mafiabosser, rockerledere og den slags for ikke at få et par på hovedet. Respekt tilhører voldelige kulturer. Det er noget, nogen tvinger andre til.

Hvorfor er respekt ved at blive respektabel, når ingen praktiserer den? Vi har jo kæmpet for at slippe af med alle former for respekt og har hyldet despekt. Jeg underviser på et universitet, hvor de studerende ikke viser mig respekt. Gudskelov. De siger både du og Hans. Da jeg begyndte, viste vi rituelt respekt. Vi rejste os, når professoren trådte ind i auditoriet, og han sagde De til os.

Børn viser heller ikke lærere respekt. De viser heller ikke deres forældre respekt. De respekterer ikke noget, for vi har gjort alt for at lære dem at være kritiske og ikke respektere autoriteter. Vi har erstattet autoritet med argument. Troede jeg.

Hvordan er vi kommet i den situation, at vi nu igen skal til at vise respekt over for andre, kulturer, religioner og videnskaben, og hvad ved jeg? Vi må ikke fornærme. Vi skal tale pænt. Vi skal være respektable. Anders Fogh Rasmussen har været tvunget til at sige, at han respekterer islamisk kultur og religion.

Men hvordan i alverden kan man respektere en kultur? Især os der har lært, at vi skal være kulturkritiske, og som vil være det?

Hvis man siger, at man respekterer islamisk kultur, bidrager det til at skabe illusionen om en islamisk kultur. Har I lagt mærke til, at hvis man kritiserer islamisk kultur, så træder en af vore statsanerkendte eksperter i islam straks frem og siger, at islamisk kultur er mange ting. Det med at sige, at islam er mangfoldig, er et udsagn, der skal forhindre kritik og fremme respekt. Hvis jeg siger, at jeg respekterer islamisk kultur, da træder en af de statsanerkendte smagsdommer ikke frem og siger, at det kan man ikke, for islamisk kultur er mange ting. Med andre ord: når man respekterer islamisk kultur er den en ting, men når man kritiserer islamisk kultur, opløser den sig i mange ting.

Respekt skal udrydde kritik og erstatte argument med autoritet. Respekt er reaktionær. Sjovt nok er det venstrefløjen, der prædiker respekt. Især for loven og dommere, men ikke for politikere.

Præsident Barack Hussein Obama omgiver sig med videnskabsfolk, ”A New Respect for Science”, skrev avisen. Politik skal bedrives af videnskabsfolk og ikke af ”ideologer”. Den ny, amerikanske energiminister er videnskabsmand.

I Tyrkiet skal man vise respekt for religion; i USA skal man vise respekt for videnskaben. I Danmark for loven. Hvis vi får et rødt flertal, styret af Enhedslisten, bliver vi nok tvunget til at respektere selv DR's røde teaterskræddere.

Respekt for religion og videnskab skal erstatte religionskritik og videnskabskritik.

Jo, de skal nok få lukket munden på os respektløse; disse respektable imamer, dommere, socialister og videnskabsmænd. Så nyd de sidste to års lykke med Løkke.

Hans Hauge er lektor, dr. phil. på Nordisk Institut, Aarhus Universitet, og skriver på denne plads hver lørdag.



Indland

Fangesag medfører krav om Irak-undersøgelse

Hvad vidste forsvarets top om fangeantallet i Irak? Bredt flertal forlanger hurtig undersøgelse af krigen. Læs artikel

Udland

Frossen Donau standser skibstrafik

I fem-seks lande langs Donau er skibstrafikken indstillet på grund af tyk is på den vigtige transportåre. Læs artikel

Sport

Cameron uenig med Capello om Terry

Den britiske premierminister mener ikke, at John Terry i øjeblikket kan være engelsk anfører. Læs artikel

Aarhus

3F: Det bliver meget dyrt for skolerne

Hvis rengøringspersonalet vælger at blive i kommunalt regi, må skolerne betale nye jobs. Læs artikel

København

Zoo har fået en lille ny girafhan

En giraf i Zoologisk Have har fået et velskabt hanføl. Vinterfødslen gik helt som den skulle, oplyser Zoo. Læs artikel

Ny viden

Genterapi giver blinde ny chance

Tre amerikanske kvinder, som blev født blinde, har fået forbedret syn med genterapi. Læs artikel

News in English

Energy deal edges ever closer

A deal on the future of the nation's energy came a step closer this week after opposition party Venstre (V) stated that they are finally willing to meet the government to discuss the decisive issue of the plan’s cost. The...Læs artikel


Annonce:

Annonce:



Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/