Tip     Print     RSS     Del    

Ombudsmanden rydder op

Michael Gøtze lektor, Juridisk Fakultet, Københavns Universitet, Forskningscenter Welma, Studiestræde 6, København K

Offentliggjort 26.04.09  kl. 03:00 

Ombudsmanden har i sagen om familiesammenføring taget ansvar for beskyttelsen af borgeres rettigheder på basis af EU-juraen.

I 2008 nåede EU-retten for alvor frem til den danske samfundsdebat.

Det skete i kølvandet på EF-domstolens dom i Metock-sagen om borgeres ret til familiesammenføring på grundlag af EU-regler om bl.a. fri bevægelighed for personer.

Til stor overraskelse for mange i Danmark overhalede EU-retten pludselig de danske regler om familiesammenføring ved at give EU-borgere juridiske rettigheder om familiesammenføring.

Uanset hvad man måtte mene om EU-reglerne fra politisk hold, er det et fremskridt, at danskerne for første gang har fået et forhold til vigtige EU-regler. Denne gang handlede det ikke om krumme agurker. I det retlige efterspil har ikke kun myndigheder, men også Folketingets Ombudsmand været i tæt kontakt med EU-retten.

Juridisk klimaks

Udlændingesagen nåede således sit juridiske klimaks, da ombudsmanden med aktiv bistand fra pressen granskede forholdene i efteråret 2008 og endte med at uddele næser af varierende størrelse til landets udlændingemyndigheder for at have vejledt for dårligt om EU-reglerne.

Nu har ombudsmanden ryddet yderligere op, idet han i marts lagde endnu en brik på plads i det juridiske puslespil om EU-rettens betydning.

Han greb fat i de praktiske konsekvenser af myndighedernes snævre fortolkning af EU-reglerne ved at bestemme, at udlændingemyndighederne automatisk skal genoptage deres gamle sager om familiesammenføring.

Det er ikke et krav, at de berørte personer - som f.eks. borgere der har opholdt sig i et andet EU-land i længere tid end nødvendigt for at få ret til familiesammenføring - selv banker på hos myndighederne og beder om at få en ny vurdering af deres sag.

Ombudsmanden pålægger udlændingemyndigheder at gå i gang med at dobbelttjekke og rydde op i de relevante sager fra 2002-2008 og på eget initiativ at kontakte de borgere, som har fået afslag på familiesammenføring, og som måske alligevel kan komme til Danmark.

Borgere ønsker erstatning

Udover ombudsmandens oprydning er der efter sigende også retssager på vej ved danske domstole, hvor borgere ønsker erstatning fra myndighederne for forkert håndtering af vejledningspligten. Også disse sager vil afklare, hvad konsekvenserne er, når myndigheder glemmer EU-retten.

Ud fra et juridisk synspunkt er det et fald fremad, at udlændingesagen måske kan ende med at skabe fornyet fokus på betydningen af Danmarks medlemskab af EU.

Det er selvsagt beklageligt for de berørte borgere i udlændingesagen, at de er kommet i klemme i systemet, men der er forhåbentlig ved at blive repareret rent juridisk på skaderne.

Også i forhold til ombudsmandens praksis og tænkning er det en positiv udvikling, at ombudsmanden i udlændingesagen har taget ansvar for beskyttelsen af borgeres rettigheder på basis af EU-juraen.

Tidligere har ombudsmanden kun i begrænset omfang bevæget sig ind på EU-området, selv om en stor del af dansk lovgivning stammer fra EU.

Uanset de politiske sværdslag om familiesammenføring er der grund til at holde fast i, at der er et retssikkerhedsmæssigt behov for at få afklaring om EU-rettens betydning og for at få ryddet op efter dramaet om den i Danmark så verdensberømte Metock-dom.