Tip     Print     RSS     Del    

Der er stadig lang vej til ligestilling

Julia Lahme forfatter, foredragsholder, tidligere chefredaktør, Østerbrogade 54 C, 4., København Ø

Offentliggjort 10.05.09  kl. 03:00 

Erhvervslivet tager ikke skade af lidt regulering, og mænd tager ikke skade af at passe børn.

Kære ligestillingsminister, kære Inger Støjberg,

Til lykke med jobbet. Jeg håber, at du har fået sat dig til rette i stolen, fået et overblik over din kalender og indsigt i dine nye udfordringer; for dem er der mange af.

Jeg glæder mig til at se, hvordan du har tænkt dig at realisere din handlingsplan, hvordan du vil rette op på, at så få drenge i forhold til piger søger ind på de videregående uddannelser, og hvad du gør ved uligheden i lønstatistikkerne. For ligegyldigt, hvor dygtig man er til at jonglere med tal, så kan man ikke komme uden om, at der er noget, der ikke hænger sammen.

Har du egentligt tænkt dig at have en holdning til manglen på kvinder i bestyrelser, eller vil du tie netop det problem ihjel, ligesom dine kolleger har prøvet det så længe? Jeg går ud fra, at du, som er liberal i dine grundholdninger, mener, at enhver er sin egen lykkes smed, og det må være kvinderne selv, der sørger for bestyrelsesposter, og ikke noget, som vi skal lovgive os ud af, selv om man i andre lande har succes med netop den vej.

Lige muligheder

Men hvis vi nu skal være vores egen lykkes smed, hvad gør vi så ved, at den ene halvdel af os åbenbart har fået mere (ja, og nu prøver jeg virkelig ikke at være sjov) jern med til at smede af end den anden?

Skal vi så bare acceptere, at samfundet og historien har kastet mulighederne én vej i stedet for to? Hvorfor skal vi ikke hjælpe, så alle har lige adgang til lige muligheder?

Jeg er virkelig bange for liberalismen, når vi taler ligestilling, for selv om I, der har det udgangspunkt, mener, at I fremmer erhvervslivets muligheder, ja, så er vi altså også nogle, der mener, at I hæmmer udviklingen. Når I nægter at tale om kvoter; når I nægter så meget som at diskutere tvungne barselsuger til mænd, så gemmer I jer bag privatlivets fred, historien om det at være smed, og noget med erhvervslivet.

Nedrullede gardiner

Men for det første er der altså ikke noget mere uhyggeligt end det, der kan foregå bag nedrullede gardiner, når ingen blander sig, og for det andet kan vi ikke efterstræbe vores egen lykke, hvis vi hele tiden skal kæmpe mod samfundsstrukturer og old boys-vældet.

For det tredje tror jeg ikke mere på, at erhvervslivet tager skade af lidt regulering.

Se på finanskrisen, hvis du mangler eksempler, når du skal tale med Lars Løkke om det her.

Heller ikke i erhvervslivets bestyrelser, for nu at tage det eksempel.

Jeg tror heller ikke, at mænd tager skade af at blive tvunget hjem og passe deres unger, tværtimod, jeg tror, at de og vi alle har rigtigt godt af det.

Rusk op i sagerne

Måske ville vi komme tættere på et fleksibelt arbejdsmarked, når det ikke kun er den ene halvdel af befolkningen, der ved, at et fleksibelt arbejdsmarked handler om, at begge parter er fleksible, og ikke kun om, at arbejdstageren er fleksibel nok til at komme ind om søndagen eller blive til kl. 22.30 hver onsdag.

Jeg synes faktisk, at du har en pligt til at ruske lidt op i sagerne. Der er altså lang vej endnu, før målet er nået, og det bekymrer mig, at ingen tør være konkrete. Måske gør du?

God arbejdslyst.