En kvalmende tavs dansk udenrigsminister

Sosun Sendi, Q Freedom, forkvinde og journaliststuderende

Offentliggjort 12.08.09  kl. 03:00 

Den sudanesiske kvinde Lubna Al-Hussein blev i sidste uge arresteret sammen med andre kvinder på en café i Khartoum og risikerer foreløbig 40 piskeslag og en bøde på 1.300 kr. Andre kvinder har allerede fået en lignende dom.

Denne barbariske dom skyldes hverken tyveri, vold eller anden krænkelse, men alene, at hun har taget bukser på. Ja, det lyder tåbeligt og absurd, men er ikke desto mindre sandt i et af verdens mest kvindeundertrykkende lande.

Lubna Al-Hussein er den eneste kvinde, som ikke har ladet sig skræmme og i stedet protesteret over denne sindssyge dom. Men desværre står hun ganske alene.

Vi finder det ualmindeligt sørgeligt og væmmes ved, at lande udvikler sig til diktatoriske religiøse stater, hvor kvindeundertrykkelsen er ekstrem, og hvor kvinders elementære menneskerettigheder er glemt, fortrængt - eller snarere forkastet.

Tankevækkende

Denne væmmelse vil vi gerne sende videre til udenrigsminister Per Stig Møller, som i denne sag har været kvalmende tavs. Det er tankevækkende, at udenrigsministeren ikke har prioriteret denne vanvittige sag set i lyset af, at Udenrigsministeriet, i rapporten for udviklingsbistand for Afrika: ”A World for all”, for perioden 2008-2012 bevilger et trecifret millionbeløb.

Kvinders selvbestemmelse

Et af de højt prioriterede formål er rettet mod kvinders selvbestemmelse og udviklingsmuligheder som frie individer. Vi mener ikke, at der er meget frit over et forbud mod at gå i bukser, selv om man tilhører en bestemt trosretning.

Man tvinges til at tro, at ministerens passivitet skyldes en accept af denne inhumane situation.

Nok er tanken om at hjælpe andre nobel, og nok er intentionen bag det prominent, men hvis sagen forkastes af et diktatorisk styre, der ser det som sin pligt at underkue kvinder, mishandle dem på det groveste og fratage dem enhver form for selvbestemmelse og fri vilje - så skal vi sige stop.

Skal vi danske skatteydere være med til at finansiere dette voldsstyre, hr. udenrigsminister, eller kan Q Freedom forvente, at man fra Danmark retter en skarp kritik til modtagere af vores enorme bevillinger?

Vil udenrigsministeren træde i karakter og fordømme denne handling?