Vejret i din by


Tip     Print     RSS     Del    

Ordet er dit

Offentliggjort 16.10.09 kl. 03:00

Vil du betale mere i skat for bedre børnehaver?

Vores børnebørn har gået/går i børnehave her i Luxembourg. Pris pr. måned 4.000 kr. Mindst 12 timers åbningstid. Uddannet personale. Flere sprog og varm mad dagligt. De kan nu fire sprog og klarer sig godt i den lokale skole uden at have fået modersmåls-undervisning. Skatten er selvfølgelig lavere, men man betaler til gengæld ”meget” for de ydelser, man benytter. Derfor kan man også forlange kvalitet for pengene - og får det. Måske en idé for det ”offentlige” Danmark.

Mogens Rasmussen, Ehnen

Hvis forældrene er så utilfredse, kan de selv betale regningen for flere pædagoger i børnehaverne. Jeg synes, vi betaler rigeligt til denne gruppe. Jeg ville langt hellere betale ekstra skat, for at vores gamle eller syge kan få ekstra pleje og omsorg. Vores yngste generationer og deres forældre er tilstrækkeligt tilgodeset, og jeg er virkelig træt af deres evindelig brok.

Susanne Skovbjerg Jensen, Århus

Selv om jeg ikke har børn, betaler jeg gerne. Betaler for at børnene lærer gode værdier, så de ikke bliver kriminelle (forebyggelse). Betaler for at børn bliver udviklet på mange områder, så de kan blive dygtige som voksne og sørge for min alderdom. Betaler for at ungerne kan få større livskvalitet. Betaler for at deres forældre kan gå på arbejde og skabe værdi til fælles bedste. Betaler fordi jeg godt kan lide tanken om, at Danmark er et fællesskab og ikke en samling egoistiske individer.

Mads Flanding, Frederiksberg

Nej, ikke mere skat for at få bedre børnehaver. Det er i forvejen alt for dyrt. Der er rigelige midler til en meget kraftig kvalitetsforbedring, hvis bare man koncentrerer sig om kerneydelsen, pasning af børn, i stedet for sofistikerede pædgagogiske rundkredsdiskussioner.

Vagn Jakobsen, Kgs. Lyngby

Næh, hvorfor skulle jeg dog betale mere i skat for andres børn? Hvis jeg vil have en større bil, må jeg selv betale. Hvis forældrene vil have en yderligere pasningsforbedring, bør de vel også selv betale? Det er da deres børn, så hvem skulle ellers?

Erling Laursen, Kolding

Til almindelig orientering vil jeg lige minde om, at der er kvinder, der ikke kan eller ikke vil have børn. Det må da være en hån mod dem. Klar dig selv, det er vi mange, der har gjort. Prøv, det giver en god følelse. Det er ikke forbudt at donere beløb, oplevelser eller andet til børnehaverne.

T. Esmann, Viby J

Højere skat? Overhovedet ikke. Forældrene må selv til lommerne, hvis der skal tilføres flere penge til institutionerne.

Kasper Kjærsgaard, Stokkemarke



Indland

Kvinde mishandlet i tre dage

I tre dage blev en 39-årig kvinde tilbageholdt og mishandlet i et sommerhus i Nordsjælland. Læs artikel

Udland

Dna-prøver afgør Haiti-barns skæbne

Mirakelbabyen Jenny, der blev reddet fra ruinerne i Haiti og fløjet til USA, bliver nu genforenet med sine haitianske forældre. Læs artikel

Sport

Bernburg forlod træning med skade

Martin Bernburg sad ude mod FC København og gik også ud af dagens formiddagstræning i Brøndby. Læs artikel

Århus

44-årig mand fængslet for drab

En 41-årig mands mystiske død har vist sig at være et drab. Læs artikel

København

Alle skal levere penge til Københavns børn

Økonomien er så elendig på det københavnske børne- og ungdomsområde, at alle andre forvaltninger må give en hjælpende hånd, mener R. S og SF bakker op. Læs artikel

Ny viden

Turister stresser delfiner

Lad være med at svømme med delfiner. Det kan på langt sigt skræmme delfinerne væk. Læs artikel

Time Out

Hund får en tur i vaskemaskinen

Nu er der en løsning til dem, der ikke orker at kæmpe med kæledyret, når det skal vaskes. Læs artikel

News in English

Queen gets birthday coin

Three coins worth 20, 500 and 1,000 kroner are being issued by the Central Bank in honour of the Queen’s 70th birthday Denmark’s Central Bank has honoured Queen Margrethe’s 70th birthday on 16 April through the issuing of three commemorative... Læs artikel


Annonce:


Annonce:




Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere om reglerne.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Email: jp@jp.dk