Tip     Print     RSS     Del    

Katastrofer kan undgås

Mette Lund Sørensen, rådgiver ogBirgitte Qvist-Sørensen, international chef, Folkekirkens Nødhjælp

Offentliggjort 10.02.12  kl. 03:01 

Der meldes for tredje gang på syv år om sultkrise i Sahel-området i det vestlige Afrika.

Der er brug for øjeblikkelig hjælp. Men hjælpen skal tænkes ind i en større sammenhæng. Det er nemlig hele vores fødevaresystem, der er i krise på verdensplan.

Tørke og sult er ikke ekstreme begivenheder, siger Olivier de Schutter, FN's særlige rapportør på retten til mad.

De er »den barske side af et globalt fødevaresystem, der bygger på ulighed, ubalance og - i sidste ende - skrøbelighed«, skrev han forleden i den britiske avis Guardian. Hvis vi ser sult som ekstrem og uventet, nægter vi at anerkende, at sult er en tilbagevendende og forudsigelig begivenhed.

Vi venter på, at folk skal dø på vores tv-skærme, før vi begynder at gøre noget.

Sidste års sultkrise på Afrikas Horn berørte 13 mio. mennesker. Advarslerne om, at krisen var på vej, var der allerede året før. Men hjælpen kom først i tilstrækkelige mængder, da titusinder havde forladt deres hjem, var blevet fejlernærede eller var bukket under.

De lokale regeringer skulle have sat hjælpeprogrammer i gang i tide eller have slået alarm. Men det internationale samfund burde også være parat. Parat til at bidrage til at opbygge lokale lagre for at forhindre, at tørke udvikler sig til hungersnød i stedet for bare at give nødhjælp, når kornpriserne er lave, fordi høsten har været god hos os. Eller parate til at installere trædepumper og vindmøller eller betale folk for at grave vandreservoirer, som Folkekirkens Nødhjælp gør det i Malawi og Etiopien.

Samtidig har vi i årtier været uvillige til at investere i de fattigste landbrugere der, hvor fattigdommen er størst. Den typiske afrikanske selvstændigt erhvervsdrivende er en kvinde, der dyrker sin lille jordlod og skaffer mad på bordet til en hel familie.

Men ikke mindst er priserne på råvarerne fuldstændig uforudsigelige og voldsomt svingende.

Hvis EU vil lovgive for at begrænse mulighederne for at spekulere i fødevarepriserne, kan vi tage lidt af presset af det globale fødevaresystem.

Dermed kunne Danmark og EU reelt også hjælpe millioner af små landmænd og -kvinder, der ville have en chance for at bygge deres egen fremtid med egne kræfter ved at kunne operere i et mere forudsigeligt marked.