Offentliggjort 10.02.12 kl. 03:01
Tak til Niels Skovgaard for svar (5/2) på min kronik ”Statistik, folkekirke og kristendom” (29/1).
Skovgaards position er, at kristendom og demokrati intet har med hinanden at gøre, og at demokratiets idéhistoriske rødder først og fremmest er at finde i 1600- og 1700-tallets radikale oplysningsfilosofi.
Heroverfor argumenterer jeg for det modsatte: Protestantisk kristendom er en (af flere væsentlige) forudsætning(er) for udviklingen af de vestlige demokratier. Skovgaard har ret i, at det kirkelige hierarki ikke kunne støtte, at individet selv afgjorde fundamentale trosspørgsmål.
Men hvorfor lod netop protestantisk kristendom sig overvinde af oplysningstidens ideer og indordnede sig under en sekulær demokratisk samfundsorden?
Her følger et citat fra Kai Sørlanders ”Den politiske rationalitet”: »Det centrale var, at Luther brugte forkyndelsen i Det Nye Testamente imod pavens - og det kirkelige hierarkis - forsøg på at være en politisk magt (?) I selve Luthers protest imod paven lå en politisk dynamik, som naturligt - når den fik lov til at virke - måtte føre til sekulariseringen af det politiske, og som altså på dette punkt trak på samme hammel som Oplysningstidens idealer« (s. 80-81).
Og hvor kom så lige Oplysningstiden fra? Faldt den ned fra himlen? Sprang den pludselig ud af Zeus' pande? Selvfølgelig ikke.
Den har sine rødder i tusind års vestlig idéhistorie, som i høj grad indbefatter kirkens og kristendommens udvikling og brydninger. Med filosoffen Henrik Gade Jensens ord er kristendommen de vestlige samfunds fundament, uanset om vi er bevidste om det eller ej.
Det frihedsbegreb, vi bekender os til, bygger på tanken om individuelt ansvar over for Gud. Vores lighedsbegreb bygger på en tanke om ligeværd mellem mennesker på tværs af stammetilhørsforhold, fordi vi alle er skabt i Guds billede.
Det var Jesus, der lagde et af kimene til Vestens rationalitet, bl.a. med afsæt i denne menneskeforståelse. Det personlige ansvar udspringer af det kristne budskab, og personliggørelsen af ansvar og skyld fremgår tydeligt af de beretninger, som er blevet overleveret.
Annonce:
Annonce: