Tip     Print     RSS     Del    

Kort sagt

Offentliggjort 10.02.12  kl. 03:01 

Vestas eller Rockwool? Dumt spørgsmål, vil de fleste sige, og med rette.

Faktum er, at begge virksomheder reducerer udslippet af CO2. Vestas er baseret på subsidier og forventede fremtidige subsidier, baseret på en ustabil råvare (vinden). Rockwool opererer på markedsvilkår, har ekspanderet siden starten i 1930'erne og er en kernesund, verdensomspændende, danskejet virksomhed, der leverer et produkt, der holder nærmest evigt. Vestas holder ikke, hvad det lover. Rockwool leverer mere, end det lover. Nu må politikerne snart forstå, at Vestas er baseret på vind”spin”.

Jochum Kirsebom, Skovvej 9, Klampenborg

Nu skal de ledige igang


SF er gået tilbage i meningsmålingerne, siden partiet kom i regering. Villy Søvndal virker ikke uden grund noget desillusioneret, hvorimod den unge Thor Möger er fast besluttet på at finde sin helt egen vælgerbase: ”de hårdtarbejdende lavtlønnede”. Hvad de hårdtarbejdende højtlønnede siger til det, skal jo så vise sig engang ved næste valg. Mette Frederiksen har vist mere sans for det politiske. Nu skal de arbejdsløse søreme til at bestille noget.

Peter Bisgaard, Ll. Todbjerg 9, Hjortshøj

Lad være at blande jer


Vedr. FN-veto: Ærlig talt, jeg er enig med Rusland; hvor skal det ende? Med den flok kontrolfreaks, som de fleste danske/ internationale politikere efterhånden er, skal vi blande os i alt. Egypten? Syrien? Israel? Iran? Hver gang der er uro, og nogle er utilfredse med landets regering, skal vi så blande os? Spis brød til, træk vejret og start med at klare ærterne i den lokale andedam. Det kan jo være svært nok for ikke at sige umuligt. Prøv at lade være med at blande jer.

Ole Skovgaard, Arnesvej 18, Brønshøj

Feltpræsterne forfølges


Det er utroligt, at der er behov for at forsvare feltpræsterne, der forlader familie og menighed for at hjælpe soldaterne i Afghanistan. Det er i orden, at feltpræsterne skal arbejde efter nogle retningslinjer, men de skulle have været udarbejdet for flere år siden. At Hans Vium Mikkelsen og biskopperne fra deres lune rede fører feltpræsterne gennem offentlighedens vridemaskine, er utilstedeligt og forargeligt.

Grethe Birkerod, Damgårdsparken 5, Christiansfeld



Indland

Højesteret skal kigge på hemmelig spionsag

Sag mod spionforsker er så principiel, at Højesteret nu skal vurdere de lukkede døre. Læs artikel

Udland

Nu afgøres Wikileaks-stifters skæbne

Sagen om, hvorvidt Julian Assange skal udleveres til Sverige, afgøres den 30. maj. Læs artikel

Sport

Bendtner støtter skarp konkurrent

Bendtner tror på, at navnebroren Nicklas Pedersen bliver udtaget til den danske EM-trup. Læs artikel

Aarhus

Kommune og politi opruster i Aarhus

Aarhus Kommune og Østjyllands Politi styrker indsatsen mod kriminelle familier. Læs artikel

København

5.000 kr. lå og flød på motorvejen

Politiet måtte mandag samle pengesedler op på motorvejen ved Karlslunde syd for København. Læs artikel

Ny viden

Darwin knuser klassisk litteratur

Forskere er begyndt at vende blikket mod Darwin, når de skal analysere skønlitteratur. Læs artikel

News in English

Arla plans huge merger

Dairy giant looks to milk UK and German markets by Ray Weaver The Danish-Swedish dairy cooperative Arla Foods announced in a statement that it is planning two mergers. If approved, Arla plans to engulf Milch-Union Hocheifel, Germany's eighth-largest dairy, and...Læs artikel


Annonce:

Annonce:



Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/