Tip     Print     RSS     Del    

Stik imod alle andre tendenser

Søren Stochholm cand.mag. i retorik og lingvistik, ekstern lektor på Aarhus Universitet  Partner i WorldPerfect, Mejlgade 43 A, Aarhus

Offentliggjort 10.02.12  kl. 03:01 

Det modsatte af etisk forsvarlig investering er etisk uforsvarlig investering. Er vi på vej derhen?

Pensionspenge er vigtigere end etik. Det sagde i hvert fald overskriften på en nyhed på dr.dk 1/2.

Der er tre ting her, der er helt, helt gale. For det første er det rigtig dårlig journalistik.

For det andet er det rigtig farlig retorik.

Og for det tredje er det helt og aldeles irrelevant for pensionsselskaberne.

Min første reaktion er en undren. Jeg tror ikke på det. Det kan simpelt hen ikke passe. Dels går det stik imod alle andre samfundstendenser med øget fokus på bæredygtighed, øget salg af økologiske varer osv. Og dels er det så moralsk forkasteligt, at det næsten ikke kan være sandt.

Det ser ellers meget overbevisende ud - det er »den hidtil største undersøgelse herhjemme, hvor ni pensionskasser har undersøgt, hvad deres tilsammen halvanden millioner medlemmer sætter pris på ved deres pensionskasse, når det gælder deres opsparing.«

Men når man så læser videre, står der: »Vi har kløet os lidt i håret. Men en mulig grund kan være, at vores medlemmer simpelt hen tager det som en selvfølge, at vi investerer deres penge etisk, siger Vibeke Thinggaard Aagaard, der er direktør i PKA.«

En helt anden snak


Og det giver jo anledning til en helt anden snak. Nemlig om, hvordan undersøgelsen er lavet, eller hvad de har spurgt om. For når en mulig forklaring er, at deres medlemmer tager etiske investeringer som en selvfølge, har undersøgelsen jo i hvert fald ikke spurgt, om kunderne synes, at etiske investeringer er vigtige, som overskriften ellers påstod. Man svarer ikke nej til selvfølger; man kan ikke f.eks. svare nej til ”Er det vigtigt for dig at trække vejret?”

Overskriften er altså om ikke usand, så i hvert fald ekstremt dårligt underbygget. Det er elendig journalistik. Men det er mere end det.

Det er også farlig retorik. Sproget skaber verden. Og uden at blive for langhåret (hey, jeg har studeret det her i fem et halvt år på universitetet) kan vi godt sige, at den verden, der beskrives her, er en verden, hvor normalen er, at folk er ligeglade med etik. Og når man er i en verden, hvor normalen er, at man er ligeglad med etik, så bliver det lidt nemmere at sige »nå ja, det er jo ikke vigtigt i min verden« og derefter fravælge den etisk rigtige beslutning til fordel for ? ja, til fordel for hvad? Hvad er det modsatte af en etisk forsvarlig investering?

Det er meget simpelt. Det modsatte af en etisk forsvarlig investering er en etisk uforsvarlig investering. Og er det dér, vi så er på vej hen? Der troede jeg, vi havde været og aldrig skulle tilbage til igen. Når man først har opnået en bevidsthed som den, er det næsten umuligt at aflære den.

Lille jeg


»Det gør ingen forskel, hvad lille jeg gør« hører jeg ofte som forsvar for en dårlig forbrugeradfærd, men det vigtige svar er her: Jo, det er faktisk det eneste, der gør en forskel.«

Og således er det. Vi starter med os selv. Og ham investeringsfyren, der klikker ”køb” ud for landminer forklædt som Barbiedukker, klyngebomber og andet, der aldrig skulle have været opfundet, han burde være fuldstændig ligeglad med, hvad hans kunder eller chefer ønskede, og tænke på, at det eneste, der gør en forskel, er, hvad han vælger.



Indland

Højesteret skal kigge på hemmelig spionsag

Sag mod spionforsker er så principiel, at Højesteret nu skal vurdere de lukkede døre. Læs artikel

Udland

Nu afgøres Wikileaks-stifters skæbne

Sagen om, hvorvidt Julian Assange skal udleveres til Sverige, afgøres den 30. maj. Læs artikel

Sport

Bendtner støtter skarp konkurrent

Bendtner tror på, at navnebroren Nicklas Pedersen bliver udtaget til den danske EM-trup. Læs artikel

Aarhus

Kommune og politi opruster i Aarhus

Aarhus Kommune og Østjyllands Politi styrker indsatsen mod kriminelle familier. Læs artikel

København

5.000 kr. lå og flød på motorvejen

Politiet måtte mandag samle pengesedler op på motorvejen ved Karlslunde syd for København. Læs artikel

Ny viden

Darwin knuser klassisk litteratur

Forskere er begyndt at vende blikket mod Darwin, når de skal analysere skønlitteratur. Læs artikel

News in English

Arla plans huge merger

Dairy giant looks to milk UK and German markets by Ray Weaver The Danish-Swedish dairy cooperative Arla Foods announced in a statement that it is planning two mergers. If approved, Arla plans to engulf Milch-Union Hocheifel, Germany's eighth-largest dairy, and...Læs artikel


Annonce:

Annonce:



Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/