Offentliggjort 10.02.12 kl. 03:01
Fuld opbakning til Contador, udtaler Bjarne Riis, som selv fik frataget Tour de France-sejren på grund af doping.
Sjovt nok er det kun tidligere dopingdømte eller mistænkte, der synger med i koret om, at det er synd for Contador, og at Bjarne Riis har truffet den rigtige beslutning.
Nu må det stoppe; vi vil simpelt hen ikke finde os i det mere.
Vi gennemskuede historien om kejserens nye klæder, allerede da vi hørte den i folkeskolen.
Vi bliver gang på gang ufrivilligt vidne til nye bedrag og groft snyderi.
I sommer var det Alex Rasmussens ”frifindelse”, som vi oven i købet blev konfronteret med på landsdækkende tv.
Nu skal vi se på Contadors tårevædede øjne til trods for, at det er tydeligt for enhver, at han har løjet, ligesom en række af hans kolleger i samme metier har snydt og bedraget før ham.
Problemet er ikke, at de lyver og snyder, så vandet driver. Det har mange gjort før dem, og det vil andre angiveligt fortsætte med længe efter, at Contador og Co. har sat cyklen.
Problemet er, når det drejer sig om sportsfolk i almindelighed og cykelryttere i særdeleshed, at medierne bliver ved med at forherlige dem.
Tag nu bare Danmarks ”blindeste” sportsjournalist, Dennis Ritter. Den måde, han og kolleger gebærder sig på, når de skal interviewe ”forfulgte” cykelryttere, er tåkrummende pinligt.
Fornægtelsen vil ingen grænser tage. Vi påtvinges af medierne at skulle acceptere sportens brodne kar, og at de fortsætter deres karriere i det spor, hvor de har snydt og bedraget.
Efterfølgende skal vi juble over, at de har vundet en etapesejr eller har et succesfuldt cykelhold, eller at de kan nå deres drøm om at komme med til OL.
Det er et urimeligt hykleri at skulle være vidne til endnu et ”uskyldigt offer”, der triller hen over skærmen i prime time.
Hvorfor skal disse snydere og mænd uden ære forsat have lov til at fungere som rollemodeller? Kan vi være bekendt, at unge mennesker skal se, at snyd og bedrag kan betale sig, hvis bare man er smart nok?
Annonce:
Annonce: