De første mennesker levede formentlig omkring Victoriasøen i det centrale Afrika for 2,4 mio. år siden. Foto: Colourbox.
Offentliggjort 25.04.08 kl. 14:45
Amerikanske forskere har undersøgt de menneskelige geners udvikling og konkluderet, at den menneskelige race har været uhyggeligt tæt på at uddø.
Jorden er i dag befolket af omkring 6,6 mia. mennesker, men sådan har det ikke altid været.
Et amerikansk studium af vores gener viser nu, at der i en periode i racens barndom for ca. 700.000 år kun har været ca. 2.000 mennesker tilbage på jorden. De levede i mindre grupper adskilt fra hinanden i det centrale Afrika. Det skriver CNN.
2.000 lyder måske ikke af så få. Til sammenligning er der ifølge Verdensnaturfonden 600 bjerggorillaer tilbage i verden, hvilket gør den til en af verdens mest truede dyrearter.
Grunden til den menneskelige races problemer skyldes ifølge forskerne længere tørkeperioder, og antallet af mennesker begyndte først at stige igen i den tidlige stenalder.
"Små grupper af mennesker, tvunget fra hinanden af naturens hårde betingelser og på kanten af udryddelse, der kommer tilbage og befolker hele verden. I sandhed en smuk fortælling, skrevet i vores DNA," siger en nærmest ekstatisk Spencer Wells fra National Geographic Society.
Den britiske palæontolog Meave Leakey, som er en af de mest anerkendte forskere i menneskets historie, er imponeret over undersøgelsens resultater.
"Hvem skulle dog have troet, at vores race for kun 700.000 år siden balancerede på kanten af udryddelse?"
National Geographics undersøgelse begyndte i 2005. Ifølge undersøgelsen begyndte mennesket at sprede sig fra Afrika for 600.000 år siden.
Annonce:
Annonce:
Annonce: