Tip     Print     RSS     Del    

Ældgammel hårtot afslører Grønlands fortid

Af  ASGER WESTH

Offentliggjort 29.05.08  kl. 20:42  - opdateret kl. 23:39

Inuitterne og de nuværende grønlændere er ikke i slægt med de første beboere på Grønland. Det viser et dansk forskningsprojekt og dna-analyser af ca. 4.500 år gammelt menneskehår fundet i permafrosten.

Klik på grafikken for større version

Relaterede artikler

Forskere kan genskabe døde mennesker

4000-årig hårlok viser uddøde grønlændere

Efterkommerne af de første mennesker på Grønland er hverken inuitter, de nuværende beboere på verdens største ø, eller indianere.

De befinder sig på den lange ø-kæde, Aleuterne, mellem Alaska og Sibirien, hvorfra deres forfædre for ca. 4.500 år siden drog ud på en 7.000-8.000 km lang tur til Grønland, hvor de bosatte sig i et større antal.

Det afslører en dansk forskningsgruppe, ledet af professor i evolutionsbiologi på Københavns Universitet, Eske Willerslev, i dag i det videnskabelige tidsskrift Science.

»Man har længe vidst, at der var mennesker i Grønland og Arktis tidligere end Thule-kulturen. Men man har ikke vidst, hvem de var, eller hvor de kom fra. Der har været teorier fremme om, at de kom fra det amerikanske kontinent og var indianere, og at inuitterne var efterkommere af de første eskimoer på Grønland. Men vi kan se, at de første beboere i Grønland er i slægt med de omkring 8.000 beboere på Aleuterne,« siger Eske Willerslev, der er en af verdens førende eksperter i fossilt dna.

Fundet i permafrosten

Grønlands oprindelige beboere har efterladt mange redskaber, men der er kun fundet tre lårbensknogler i meget dårlig stand fra dem.

I 1983 ledede arkæolog Bjarne Grønnow en udgravning af den ældste boplads i Vestgrønland ved Qasigiannguit - tidligere Christianshåb - for det lokale museum. Her dukkede der organiske materialer og hår op en halv meter nede i permafrosten.

»Det var fantastisk velbevaret og lugtede, da det tøede op,« siger Bjarne Grønnow, der er leder af Nationalmuseets Center for Grønlandsforskning og medforfatter til artiklen i Science.

En kulstof 14-datering, hvor man måler det radioaktive stof i materialet, viste, at håret var ca. 4.500 år gammelt.

»Men dengang havde vi slet ikke det samme tekniske udstyr, som der findes i dag. Vi havde kun mulighed for at kigge på håret via et mikroskop, og det var umuligt at se, om det var rævepels eller hår fra et menneske,« siger Bjarne Grønnow.

Det mørke hår har i årevis været opbevaret på Nationalmuseet, indtil Eske Willerslev og hans medarbejdere af ren nysgerrighed bad om lov til at foretage dna-analyser af det med moderne udstyr.

»Vi finder ikke knogler af Grønlands første beboere, så håret er det eneste menneskelige materiale, som vi har at arbejde med,« siger Eske Willerslev, der ud fra dna-analyser af flere tusinde års fossil afføring tidligere i år vakte opsigt, da han kunne slå fast, at indianerne er USA's oprindelige folk.

Komplet dna

I fundene fra udgravningerne på Grønland er der flere hårrester imellem, som Eske Willerslev i den kommende tid skal datere.

»Der er sandsynligvis hår fra andre individer,« siger han.

De danske forskere håber også at kunne gå et skridt videre. Ambitionen er, at de som de første i verden kan udvinde komplet dna fra en person, der har været død i flere tusinde år. Det vil sætte dem i stand til at fortælle detaljer om, hvor den afdøde ejer af det ca. 4.500 år gamle hår fra Grønland så ud.

»Det er teknisk muligt, og det vil virkelig sætte Grønland og Danmark på verdenskortet. Vi er i stand til at segmentere alt dna fra én celle, der bliver nedarvet fra generation til generation og se, hvordan personen så ud. Hvilken øjenfarve vedkommende havde, og om der var tendens til fedme og andre ting,« siger Eske Willerslev.