Offentliggjort 05.05.06 kl. 10:05
At teste ældre menneskers evne til at gå 400 meter viser sig at være en god indikator på, hvorvidt de er i live om seks år.
Folk over 70 år er ikke altid så vitale, som de selv tror. Det opdagede norske forskere, som fulgte et stort antal 70-79-årige gennem seks år, skriver websitet forskning.no.
Over 3.000 70-79 årige, som selv oplyste, at de godt kunne gå 400 meter, medvirkede.
Mange måtte sorteres fra på grund af højt blodtryk og andre lidelser. Resten fik to minutters opvarmning og skulle så gå 400 meter i et tempo, de kunne holde til.
Af de 2.680 på gåtur, måtte 356 opgive undervejs.
Deltagerne blev herefter undersøgt hvert halve år i seks år, og resultaterne var slående.
Dødelighedsrisikoen for de, som blev sorteret fra inden start, var betydelig højere end hos resten.
Blandt de, som fuldførte, havde de 25 pct. med dårligste tid tre gange højere dødelighedsrisiko end de hurtigere.
Annonce:
Annonce:
Annonce: