Tip     Print     RSS     Del    

Nytårsnat går tiden i stå i et sekund

Af  SYBILLE HILDEBRANDT, videnskab.dk

Offentliggjort 30.12.08  kl. 09:48 

En time inde i det nye år bliver tiden sat i stå i et sekund. Det ekstra sekund, skudsekundet, skal få tiden til at passe med Jordens rotation.

Arkivfoto: Klaus Gottfredsen

Skudsekundet

• Sekundet indføres kl. 23:59:59 efter den såkaldte koordinerende universaltid (UTC). Det svarer til kl. 00:59:59 i Danmark.
• Skudsekundet indføres, hver gang forskellen mellem den såkaldte borgerlige tid og atomtiden overstiger 0,9 sekunder, og indgrebet varsles med seks måneder.
• Sidste gang, man indførte et skudsekund, var i 2005.
• Skudsekunderne indsættes og administreres af International Earth Rotation Service (IERS).
  

Relaterede artikler

Forskere skruer tiden tilbage

Tidsbøvl på Saturn

Denne gang får vi lov til at fejre nytåret lidt længere. Normalt ville tiden fra 00:59:59 til 01:00:00 kun vare i ét sekund, men ved dette årsskifte får det lov til at vare i hele to.

Verdensurene løber en smule for hurtigt i forhold til døgnets faktiske længde, og for at rette op på det bliver tiden sat i stå en time efter, at vi er kommet ind i det nye år.

Oprindeligt fastsatte man tiden - og dermed også sekundet - ud fra Jordens rotation: Hver gang kloden har roteret én gang om sig selv, er der gået et døgn.

Den definition har dog vist sig at være for upræcis pga. variationer i Jordens rotation. Så i 1970 valgte man i stedet at indstille verdensurene efter såkaldte atomare ure, der går uhyre præcist og helt uafhængigt af Jordens bevægelser.

I dag benytter vi os altså af to forskellige tidsmål: Den astronomiske, der er fastlagt af Jordens rotation, og som bestemmer, hvornår det er nat og dag, samt atomuret, der fastsætter den præcise længde af hvert sekund.

Rotation taber fart

Problemet er, at Jordens rotation langsomt taber fart, så den astronomiske tid efterhånden kommer til at halte efter atomtiden. For at kompensere for det indførte man i 1972 det såkaldte ”skudsekund”, som siden er blevet brugt 24 gange.

»Vi vil jo gerne have, at det er dag om dagen og nat om natten, så det er lyst, når vi går på arbejde og mørkt, når vi skal sove. Og hvis ikke man korrigerede for forskellen mellem den astronomiske tid og atomtiden, ville tingene begynde at skride, og på lang sigt ville det hele blive lidt grotesk,« siger astrofysiker Lars Petersen, planetarieleder på Orionplanetariet i Jels.

Kan også fjernes

Indtil videre har man kun synkroniseret de to tidsmål ved at tilføje et skudsekund, men det er også tilladt at gå den anden vej, altså at fjerne et sekund, hvilket man i princippet kan få behov for.

»Jorden kan godt finde på at spinde op, hvis der eksempelvis sker et voldsomt jordskælv, eller polarisen pludselig omfordeler sig. Det får Jorden til at rotere hurtigere igen, ligesom en skøjteprinsesse, der trækker armene ind. I sådan et tilfælde ville den astronomiske tid overhale atomtiden. Eksempelvis gav jordskælvet i det Indiske Ocean den 26. december 2004 Jorden en smule mere fart på,« siger Lars Petersen.

Farten er sat op

Siden 2000 er Jordens rotation faktisk af ukendte årsager speedet en smule op, og derfor har man ikke haft brug for at indføre helt så mange skudsekunder som tidligere. Men Jorden roterer altså stadig ikke tilstrækkeligt hurtigt til, at man kan undvære en korrektion.

Alle dem, der synes, at en korrektion på et sekund lyder af meget, skal glæde sig over, at de ikke levede for 300 år siden, da man erstattede den julianske tidsregning med den gregorianske, som vi stadig bruger den dag i dag.

Den julianske kalender opererede med 25 skudår på 100 år, men det var en overkorrektion i forhold til det egentlige behov. Den gregorianske tidsregning er betydeligt mere nøjagtig og har 97 skudår på 400 år, hvilket passer præcist med årets længde.

Sprang 11 dage over

I år 1700 overgik Danmark og Norge til den gregorianske kalender. Sidste dag i den julianske kalender, var søndag den 18. februar.

Den første dag i den gregorianske kalender var mandag den 1. marts. Man sprang altså 11 dage over, hvilket skabte en del forvirring i datidens samfund.