Tip     Print     RSS     Del    

Sommertid fjerner vinterdepression

Af  SYBILLE HILDEBRANDT, videnskab.dk

Offentliggjort 27.03.09  kl. 17:17 

Når vi stiller urene en time frem på søndag, er det ikke kun godt for elregningen – det gavner også vores psykiske helbred. Det viser dansk forskning fra Rigshospitalet.

Natten til søndag begynder sommertiden, når vi skal stille urene en time frem. På den måde flytter vi en times dagslys fra morgenen, hvor de fleste stadig sover, til om aftenen, hvor vi er aktive. Finten er, at vi sparer masser af strøm til lys.

Men sommertiden har ikke kun betydning for elregningen, men også en stor indvirkning på vores psykiske helbred. Det viser forskning, som bl.a. er gennemført af overlæge Henrik Dam og hans kolleger fra Center for Lysterapi på Rigshospitalet. Igennem en lang årrække har centrets læger forsket i, hvordan variationer i dagslyset påvirker vores humør og sindstilstand.

»Når vi med sommertiden får et ordentligt skud ekstra dagslys, mens vi er vågne, så har det betydning for vores stemningsleje. En betydelig del af befolkningen har en tendens til at udvikle vinterdepressioner i vinterhalvåret, hvor de bliver energiløse, spiser og sover mere - men vinterdepressionerne forsvinder som dug for Solen, når foråret og sommertiden sætter ind,« fortæller Henrik Dam.

Psykiater så lyset

At der er en sammenhæng mellem vinterdepressioner og variationer i lysmængden, blev opdaget af den amerikanske psykiater Rosenthal og beskrevet i en videnskabelig artikel tilbage i 1993.

I artiklen beskrev han, hvordan hans patienter var energiløse om vinteren, men blomstrede op igen et stykke hen på foråret. For at bevise, at der var en sammenhæng, delte hun patientgruppen i to og gav den ene halvdel lys, mens den anden del intet fik. Og ganske rigtigt. De patienter, der fik lys, fik det hurtigt betydeligt bedre.

Der startede en hel bølge af lysbehandlinger i 90'erne, og et af de steder, hvor danske vinterdepressive kunne få en portion lys, var i Center for Lysterapi på Rigshospitalet, der ledes af Henrik Dam.

Igennem de første mange år lagde Henrik Dam og hans kolleger mærke til, at patienterne typisk begyndte at troppe op på klinikken i løbet af september og oktober, men mistede interessen for terapien i februar, marts. For at finde en forklaring på, hvad det var, der udløste vinterdepressionerne, gennemførte de en stor undersøgelse i slutningen af 90'erne.

Kulde har lige så stor effekt

I en tre års periode skulle patienterne hver 14. dage udfylde et spørgeskema med spørgsmål om, hvor slemt det stod til med deres depression.

Samtidig indhentede forskerne løbende aktuelle vejrdata fra Danmarks Meteorologiske Institut som eksempelvis den lokale vindhastighed, lysmængde, lufttemperaturer, luftfugtighed og regnmængde. Alle disse oplysninger blev nu sammenholdt med styrken af patienternes symptomer.

Fortsættes...