Tip     Print     RSS     Del    

Troende bruger deres hjerne mindre

Af  TEA PETERSEN

Offentliggjort 31.03.09  kl. 09:50 

Forskere har påvist, at stærkt troende har en lavere hjerneaktivitet end ikke-troende, er knap så ængstelige og påvirkes mindre af de fejl, som de laver.

Hjerneforskere i Canada har påvist en forskel på aktiviteten i hjernerne hos troende og ikke-troende personer. I et forskningsprojekt har canadierne undersøgt, hvordan et særligt sted i hjernen reagerer, når mennesker med forskellige grader af tro udfører en række ensartede opgaver.

»Jo mere troende testdeltagerne var, og jo mere overbevist de var om, at deres religion var den bedste religion - jo lavere hjerneaktivitet havde de. Overordnet set var de mest religiøse længere tid om deres besvarelser, men lavede færrest fejl,« fortæller hjerneforsker Michael Inzlicht fra University of Toronto i Canada.

Ængstelighed og fejl
Det særlige sted i hjernen, som de canadiske forskere har undersøgt, kaldes bæltevindingen (illustration).

Det er en lille pølselignende del af hjernen som menes at styre, hvordan vi som mennesker forstår omverden og reagerer på denne. Det er også her, at vi bedømmer, hvilke bevægelser vi skal sætte i gang som respons på det, vi ser og oplever.

De canadiske hjerneforskere mener, at man på baggrund af forskningsresultaterne kan konkludere, at mennesker med en stærk tro er mindre ængstelige end de, som ikke tror eller tror i svagere grad.

»Målingerne viser, at de troende ikke reagerer lige så voldsomt som de ikke-troende, når de laver en fejl i testene. De er altså mindre ængstelige. Det kan være både godt og skidt, for selv om det kan være en uheldig egenskab at være for ængstelig, er ængstelighed samtidig et element, der er med til at sikre, at man ikke begår den samme fejl flere gange,« siger Michael Inzlicht og understreger, at de religiøse generelt klarede sig bedre i udførelsen af forskningsprojektets mange tests end de ikke-troende.

»Vores forskningsprojekt viser, at personer med en religiøs overbevisning generelt håndterer dårlige eller svære ting i livet på en roligere måde en de ikke-troende, hvilket kan skyldes den ramme, som religionen sætter om deres liv,« fortæller den canadiske forsker.

Overraskende resultater
Hjerneforsker Albert Gjedde fra Aarhus Universitet finder de canadiske forskningsresultaterne meget interessante, men mener dog, at de kan tolkes på flere forskellige måder.

»Jeg synes, at det er overraskende, at man kan finde en betydelig elektrisk forskel. Men man skal passe på med at drage alt for firkantede konklusioner. Min fortolkning af resultaterne vil således være næsten stik modsat af de canadiske forskeres,« siger han.

Mens de canadiske forskere hævder, at forskellen på hjerneaktiviteten hos meget religiøse, moderat troende og ateister betyder, at svagt- og ikke-troende er mere ængstelige end de religiøse, mener Albert Gjedde i stedet, at de stærkt religiøse er mere ukritiske og uopmærksomme.

»De ikke-troende har en større hjerneaktivitet end dem, som tror. Man kan sige - meget groft, at de ikke-troende bruger deres hjerne til at tænke sig om i højere grad end de troende, som tager ting og sager fra de hellige bøger og fra deres opdragelse for gode varer. Det sted, man bruger til at fortolke omverdenen med - det er det sted, der er mere aktivt hos de ikke-troende end hos de religiøse. Og det kan være, fordi de religiøse mere naivt accepterer, hvad de har fået at vide - mens de ikke-troende er meget opmærksomme på omverdenen og ser mere kritisk og undersøgende på tingene omkring dem.«

Hønen eller ægget?
Ligegyldigt hvilken tolkning man hælder til, står ét spørgsmål tilbage: Er det religionen, der påvirker hjerneaktiviteten - eller er det hjerneaktiviteten, der gør folk religiøse?

»Det er det store spørgsmål. Man kan ikke afvise, at en lavere hjerneaktivitet på dette sted kan gøre religion mere attraktivt for det enkelte menneske, men vi hælder dog til en lidt anden forklaring,« siger hjerneforsker Michael Inzlicht.

Han mener, at religiøs overbevisning giver en ramme for, hvordan tingene skal forstås, og hvordan man skal agere. Det beskytter den religiøse mod uro og fejl - og derfor ser man en lavere hjerneaktivitet.