-3°
-5°
-3°
-4°
Vejret i din by
Byggeri








Mange tons støv dalede efter sammenstyrtningen af de to tårne ned over Manhattans huse og gader. I støvet var der markante rester af et et meget voldsomt sprængstof, hævder en international forskergruppe. Foto: AP


Tip     Print     RSS     Del    

Forskere: Sprængstof i støvet fra WTC

Af THOMAS HOFFMANN, videnskab.dk

Offentliggjort 04.04.09 kl. 08:25

World Trade Center styrtede måske i grus, fordi nogen havde anbragt brandbart nanomateriale i bygningerne, og ikke fordi to fly hamrede ind i dem.

World Trade Center blev 11. september 2001 ramt af to kaprede fly. Efterfølgende styrtede de to tårne sammen. Foto: AP

Nanotermit

Nanotermit er beskrevet i artikler på nettet hos bl.a. Entrepreneur.com og Wikipedia.

Det er desuden omtalt i en artikel på Physorg.com om en mulig ny kræftbehandling, opfundet af forskere i samarbejde med det amerikanske militær.

Fotos og links til mere info på www.videnskab.dk

Det var tilsyneladende ikke kun kontormaterialer, vægge og lofter, som blev pulveriseret og spredt ud over store dele af New York, da World Trade Center i 2001 blev ramt af to fly under et voldsomt terrorangreb mod USA.

Støvet indeholdt ifølge en videnskabelig artikel også rester af vellavet nanotermit - et specialfremstillet materiale med så meget energi, at det kan udvikle enorm varme og være decideret eksplosivt. Det skriver videnskab.dk.

Dansker: Et fagligt gennembrud

Den kemiske reaktion danner flydende metal, der med temperaturer på omkring 2.500 grader celsius kan have smeltet de stålbjælker, som var kernen i tårnene i World Trade Center.

Fundet er gjort af en international gruppe, som har lavet grundige analyser af fire forskellige støvprøver, der blev samlet sammen på Manhattan i New York i timerne og dagene efter terrorangrebet 11. september 2001. De opsigtsvækkende resultater er netop offentliggjort i The Open Chemical Physics Journal - et gratis online-tidsskrift med peer-review. Det betyder, at analyser og resultater i artiklen er gennemgået og blåstemplet af professionelle fagfolk.

Én af artiklens ni forfattere er Niels Harrit, lektor på Kemisk Institut på Københavns Universitet.

»Det her er et gennembrud rent fagligt. Det er første gang, nogen påviser på højeste videnskabelige plan, at der var eksplosiver i World Trade Center,« siger Niels Harrit til videnskab.dk.

Sprængstof kom ikke fra flyene

Han tilføjer, at den sprængstoflignende blanding må have været plantet i selve bygningerne.

»Termitten kan ikke være kommet fra de to fly. Nanotermit skal ligesom andre sprængstoffer placeres ordentligt og tæt på de bærende stålbjælker, mens selve sprængningen kan styres elektronisk,« lyder det fra Niels Harrit.

Den største officielle undersøgelse af angrebet på tårnene 11. september fra National Institute of Standards and Technology har ikke analyseret ruiner eller støv for rester af termit. I stedet konkluderer den, at der ikke er grund til at tro, at der var nogen former for sprængstoffer eller lignende i de to tårne.

Men ifølge forfatterne er virkeligheden en anden. Niels Harrit siger, at støvprøverne indikerer, at »mange tons ureageret termit« er blevet spredt rundt i New Yorks gader og lejligheder efter de to tårnes kollaps.

Terrorforsker er skeptisk

Den danske terrorforsker Martin Harrow interesserer sig blandt andet for den tekniske del af terrorhandlinger. Han har aldrig hørt om nanotermit, og da han får det beskrevet af videnskab.dk og hører, at det skulle være brugt under terrorangrebet 11. september, er han skeptisk.

»Man eksponerer sig selv enormt meget, når man laver den slags ting. Når man tænker på, hvor meget en organisation gør for at holde sådan en operation hemmelig i forvejen, så bliver det kun sværere, hvis vi taler avancerede sprængstoffer. Det lyder mærkeligt, at al-Qaeda pludselig skulle bruge mange tons avanceret sprængstof, og hvis man alternativt forestiller sig, at en efterretningstjeneste skulle løbe risikoen for at blive opdaget, lyder det næsten endnu mere mærkeligt,« mener Martin Harrow, ph.d.-studerende på Dansk Institut for Internationale Studier.

Niels Harrit og medforfatterne er i forvejen kendt som skeptikere over for den officielle forklaring på, hvad der skete i tvillingetårnene, da de styrtede sammen. De forholder sig ikke til, hvordan nanotermitterne er havnet i støvet fra World Trade Center, men erklærer i stedet, at deres analyser formentlig kan indgå som tekniske beviser i en eventuel retssag i forbindelse med terrorangrebet.



Indland

Læserne: Pressen er plat

Pressen bør udfordre statsministeren på en mere intelligent måde end ved at bore i hans ferie. Læs artikel

Udland

FN-chef vil have fred på jord under OL

FN's generalsekretær opfordrer til våbenhvile kloden rundt, mens der bliver afholdt vinter-OL i Vancouver. Læs artikel

Sport

Rio Ferdinand dropper ankesag

Rio Ferdinand har trukket sin anke af en fire dage lang karantæne tilbage. Læs artikel

Århus

Forskerchef og millioner er borte

Aarhus Universitet er ramt af en svindelaffære med falske underskrifter og mister 10 mio. kroner, skriver avis. Læs artikel

København

Mandag rives omstridt busterminal ned

Den sorte bygning på Rådhuspladsen har modtaget meget kritik. Mandag bliver den revet ned. Læs artikel

Ny viden

3000 dino-fodspor fundet i Kina

Verdens største samling af dinosaurus-fodspor er mere end 100 millioner år gamle. Læs artikel

Time Out

Rekord: Slugte 18 sværd

En australsk gadekunstner slog ny verdensrekord, da han slugte 18 sværd på en gang. Læs artikel

News in English

Housing association evicts 'bad' families

Six families have been evicted by a housing association in Århus due to the sons’ arson convictions An Århus housing association has evicted six families after their sons were found guilty of arson, according to Århus Stiftstidende newspaper. Brabrand Housing... Læs artikel


Annonce:


Jyske Bank kostede John 14 mio. kr.
John Skov har mistet 14 millioner kroner på investeringer i Jyske Bank.
El Dorado måske fundet?
Brailianske forskere har kortlagt over 200 geometriske figurer skårte ind i landjorden i Brasilien.
af Lars Olsen
09.02.10, 17:21
Aktuelt Har der ikke altid været eliter, spørger journalisterne. Lars Olsens tale om... Læs mere
Undgå vandskade: Tjek loftet for fygesne
Det kan blive dyrt at lade fygesneen ligge. Almindelige husforsikringer dækker ikke.
Verdens dyreste reklamer
Det koster millioner at få reklametid ved Super Bowl-finalen. Her er den bedste og dårligste.
Rekord: Slugte 18 sværd
Australske Chayne Hultgren slugte 18 sværd på en gang og slog ny verdensrekord.
Se det: Kørte bil direkte ind i tankstation
I USA smadrede en vred bil-ejer en tankstation.

Annonce:



Betalte direkte til svindlerne
Svend Rugaard mistede 25.000 kr., da han betalte en falsk faktura.
Se det vilde snevejr i USA
Op til 80 cm sne har lammet den amerikanske nordøstkyst.

Annonce:

Ferie







Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere om reglerne.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Email: jp@jp.dk