Tip     Print     RSS     Del    

Epokegørende glimt fra universets begyndelse

Af  LARS SEJR

Offentliggjort 28.04.09  kl. 23:14 

Danske forskere har opdaget et gammaglimt, der kan give vigtig information om universets tidligste stadie.

Forskere fra blandt andet Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet har spottet et gammaglimt, der er længere væk end de fjerneste kendte galakser i universet.

Gammaglimtet er lyset fra en eksploderende stjerne, der eksisterede 13,1 milliarder år tilbage i tiden, og det er det fjerneste objekt, man nogensinde har observeret i det meget tidlige univers, skriver Niels Bohr Instituttet i en pressemeddelelse.

”Det er et gennembrud i vores søgen efter de allerførste stjerner i universet,” fortæller astrofysiker på Danmarks Grundforskningsfonds Dark Cosmology Centre ved Niels Bohr Institutet, Johan Fynbo.

”Opdagelsen fortæller os, at allerede 600 millioner efter Big Bang var der dannet stjerner,” forklarer han. Johan Fynbo er en af forskerne i det team, der opdagede gammaglimtet.

Universets tidlige fase

Det har været muligt for astronomer at måle den præcise afstand til eksplosionen, der fandt sted, da universet blot var 600 millioner år gammelt.

Umiddelbart kan 600 millioner år lyde af lang tid, men taget i den betragtning, at universet menes skabt for 13,7 milliarder år siden ved et Big Bang, er det i universets helt tidlige fase.

Dengang var universet en tæt ursuppe af hede gasser, der blev kølet ned. I millioner af år var universet mørkt, da der ikke var nogen objekter, der udsendte lys.

Epokegørende

Perioden kaldes derfor ”the Dark Ages”. Senere pressedes gassen sammen og begyndte at danne de første stjerner og dermed udsende lys.

”Et af de helt store spørgsmål i astrofysik i dag er, hvornår de første stjerner blev dannet og dermed sluttede the Dark Ages. Den hidtidige rekord er en galakse, som er dateret til 740 millioner efter Big Bang. Det nye gammaglimt er epokegørende, fordi det er det fjerneste objekt, man nogensinde har observeret, så nu ved vi med sikkerhed, at der 600 millioner år efter Big Bang var dannet stjerner og galakser,” fortæller professor Jens Hjorth, leder af Dark Cosmology Centre.