Tip     Print     RSS     Del    

Er vi på vej mod en ny istid?

Af  LARS FROM, International korrespondent

Offentliggjort 21.07.09  kl. 03:00 

Forskere sår håb om et tiltrængt pusterum til den globale opvarmning.

Planeten Jorden er måske på vej mod en ny, lille istid som i 1600-tallet, da folk døde af sult, fordi høsten slog fejl, og da Danmark tabte krigen mod svenskerne, fordi fjenden blot kunne gå over isen.

Professor Jørgen Christensen-Dalsgaard har sammen med lektor Hans Kjeldsen og forskningslektor Torben Arentoft, alle fra Aarhus Universitet, set nærmere på Solens opførsel, og de er ikke i tvivl om, at Solens rytme i øjeblikket er helt ude af takt. Det kan ifølge de tre forskere føre til en situation med markant lavere temperaturer på kloden - en ny, lille istid.

Normalt skifter antallet af solpletter med et fast interval på 11 år mellem et højt antal og et lavt antal. Den cyklus er lige nu helt skæv. Vi skulle have været på vej mod et nyt maksimum, men er i stedet nede på det laveste antal solpletter siden ca. år 1800.

Den seneste prognose fra det amerikanske rumforskningsinstitut, NASA, peger i samme retning. Hos NASA forventer man i 2013, når antallet af solpletter formentlig rammer et nyt maksimum, det laveste maksimum siden 1928.

Den seneste lille istid

Antallet af solpletter fortæller noget om, hvor stor magnetisk energi, der er på Solen. Et lavt antal solpletter betyder en lidt mindre overførsel af energi til Jorden, mens et højt antal betyder en større energioverførsel.

Sidste gang, solpletaktiviteten på Solen nærmest gik i stå, var i den periode i 1600-tallet, der populært betegnes som den lille istid.

Der er ikke enighed om, hvor stor effekt solpletterne havde på den lille istid. Men lige nu tales der blandt mange klima- og solforskere seriøst om, at vi kan være på vej mod en lignende tilstand med et markant anderledes klima på Jorden, fordi solpletaktiviteten er gået dramatisk ned.

Et muligt pusterum

Professor i meteorologi Eigil Kaas fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet tror på en vis effekt og taler om et muligt »pusterum« til den globale opvarmning.

Jørgen Christensen-Dalsgaard betegner Solens opførsel som »meget usædvanlig«:

»Det er utroligt interessant, hvad der sker lige nu. Det sætter spørgsmålstegn ved vores forståelse af Solen og dens påvirkning af klimaet på Jorden. Dengang i 1600-tallet havde den lille istid en meget dramatisk effekt. Høsten slog fejl, og mennesker døde af sult. Hvis vi er på vej mod den samme situation nu, bliver det måske et par grader koldere på kloden,« lyder den dramatiske og overraskende melding fra den danske professor.

Under den lille istid var der i 50 år meget få solpletter, hvilket ifølge mange forskere havde en tæt sammenhæng med, at klimaet - i hvert fald i Nordeuropa - i hele perioden skønnes at have været et par grader koldere i gennemsnit.

»Hvis der ikke er kommet flere solpletter om et år eller to, kan det være tegn på, at der er ved at ske noget meget dramatisk. Men det er umuligt at forudsige, og det er bestemt ikke noget, man kan løbe an på,« lyder det fra Jørgen Christensen-Dalsgaard med henvisning til, at han ikke mener, at det bør give anledning til at indstille kampen for at undgå en global opvarmning forårsaget af den menneskelige udledning af drivhusgasser.

Fortsættes...