Danske forskere har i en ny undersøgelse påvist en sammenhæng mellem depression og ludomanisymptomer.Foto: Colourbox
Offentliggjort 20.08.09 kl. 12:32
Trangen til at spille forværres af depression, påviser danske forskere fra Aarhus Universitet. De mener, at man ikke skal behandle ludomani som en isoleret lidelse.
I dag bliver ludomani eller trangen til at spille defineret som en impulskontrolforstyrrelse - lige som trangen til at påsætte ild, pyromani, og trangen til at stjæle, kleptomani. Men det er en fejl, mener forskere fra Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitet.
De har påvist en sammenhæng mellem depression og ludomanisymptomer i en ny undersøgelse, der netop er offentliggjort i det amerikanske tidsskrift Behavioural Pharmacology.
Forskerne lavede et forsøg, hvor 20 ludomaner udfyldte spørgeskemaer, der blev brugt til at afgøre, hvor mange ludomani- og depressionssymptomer, de hver især havde. Derefter skulle forsøgspersonerne spille ved en enarmet tyveknægt, mens deres adfærd blev noteret. Da de var færdige, udfyldte de endnu et spørgeskema til at afgøre graden af deres trang til at spille.
Det viste sig, at der var en sammenhæng mellem, hvor mange ludomanisymptomer spillerne havde, og hvor hurtigt de spillede. Men ludomanisymptomerne kunne ikke fortælle noget om, hvor længe spillerne ville blive ved, eller hvor meget trang til at spille de havde.
Det var til gengæld depressionssymptomerne, der bestemte, hvor længe man spillede, og hvor meget trang til at fortsætte man oplevede efterfølgende. Og det er overraskende resultater, fortæller førsteforfatter til publikationen, forskningsassistent Kristine Rømer Thomsen fra Aarhus Universitet.
»Det er interessant, fordi de depressive symptomer faktisk var bedre end ludomanisymptomerne til at forudsige adfærdsmål, som hører til ludomani. Det fortæller noget om, at det ikke altid giver mening at se på ludomani som en isoleret lidelse eller sygdom - både når vi forsker i det, og når vi behandler patienterne,« siger hun
Kristine Rømer Thomsen, der er uddannet psykolog, mener at man i dag ofte har en forkert udgangspunkt, når man behandler ludomani:
»Hvis det eneste vi fokuserer på, er at hjælpe patienten med ludomanisymptomerne, så kan det også godt være, vi kan hjælpe ham eller hende med det. Men hvis nu symptomerne på ludomani faktisk er en konsekvens af en underliggende depression, så får vi ikke fat i roden af problemet.«
Tidligere undersøgelser har vist, at ludomani og depression ofte går hånd i hånd, da omkring halvdelen af alle ludomaner lider af depression. Diskussionen går så ud på, hvad der kommer først - om mennesker bliver deprimerede, fordi de ikke kan styre deres spillelyst, eller om de spiller for at søge flugt fra deres depression.
Fortsættes...
Annonce:
Annonce:
Annonce: