Tip     Print     RSS     Del    

Indvandrerbørn brænder sig oftere

Af HENRIK BENDIX, videnskab.dk

Offentliggjort 23.09.09  kl. 13:24 

Børn med udenlandske mødre dukker sjældnere op på skadestuen end børn af danskere. Men de bliver langt oftere skoldede eller forbrændte.

Det er ikke børn af indvandrere, der fylder mest i venterummene på skadestuerne. Børn af mødre, der er født i udlandet, kommer nemlig sjældnere til skade på grund af en ulykke end børn af mødre, der er født i Danmark.

Det er især piger i skolealderen, der slipper for ulykker. Det viser en ny undersøgelse, der er foretaget af Bjarne Laursen og Hanne Møller fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

Strygejern og fyrværkeri

»På mange områder har indvandrere og deres børn et større forbrug af sundhedsydelser, men når det gælder skader, er forbruget lavere,« fortæller Hanne Møller til videnskab.dk.

Til gengæld brænder børn af indvandrere sig langt oftere på strygejern end børn med danske forældre. Forbrændinger på strygejern er faktisk fire gange hyppigere blandt indvandrerbørn.

Skoldninger og fyrværkeriulykker er tre gange så hyppige blandt børn af udenlandske mødre som blandt børn af danske mødre, og forbrændingerne er oftere alvorligere. Det kan skyldes, at indvandrere mangler viden om førstehjælp.

Skolepigerne bevæger sig ikke så meget

Omvendt er det kun få børn af indvandrere, der kommer til skade ved overbelastninger (f.eks. i forbindelse med idræt), ved fald og ved kontakt med dyr. Især piger i skolealderen af ikke-vestlige indvandrere er sjældne gæster på skadestuen.

»Vi ved ikke præcis, hvorfor det er sådan. Men vi kan jo gætte på, at det kan have noget at gøre med, at piger af indvandrere ikke bevæger sig lige så meget som piger med danske forældre,« siger Hanne Møller.

Det kræver yderligere forskning, hvis mistanken skal bekræftes: »Det kunne være oplagt at lave nogle interviews, hvor man hører fra børnene og deres forældre, hvilke aktiviteter, børnene har - om de cykler og leger, og hvad de gør, når de er hjemme,« slutter Hanne Møller.

Artiklen på videnskab.dk

Læs også: Medicinforbrug bliver grundlagt i teenage-årene