Offentliggjort 09.10.09 kl. 12:02 - opdateret kl. 14:45
Nasa fløj fredag en satellit direkte ind i et krater på Månen med 9.000 km/t. Formålet er at finde ud af, om der er is på Månen.
Astronauter verden over holdt vejret, da en 2,2 tons stor Nasa-satellit kl. 13.30 dansk tid smadrede ind i et krater på Månens sydpol med en fart på 9.000 km i timen.
Ifølge de første meldinger lykkedes nedslaget.
Det var intet synligt lys på de infrarøde optagelser, som blev udsendt af Nasa-tv, da den 2,3 ton tunge raket ramte ned i Cabeus-krateret.
Et andet rumfartøj, som fulgte rakettens bane, fløj gennem den sky af partikler, som blev hvirvlet op ved raketnedslaget. Dette fartøj indsamlede vigtige data og sendte dem tilbage til Jorden. Også dette fartøj slog ned på Månens overflade.
Resultaterne vil forhåbentlig gøre det muligt at afgøre, om der er vand eller is på Månen.
"Finder Nasa is fredag, vil det være et stort skridt for rumforskningen. Om 20-30 år vil man måske huske datoen 9. oktober 2009 som dagen, da man fandt is på Månen, forudser Knut Jørgen Røed Ødegaard.
De første tegn på vand kom i 1999, da der blev fundet tegn på koncentreret hydrogen i nogle skyggefulde kratere på Månens pol. I 2006 besluttede Nasa at sende LCROSS afsted for at undersøge, om der is/vand eller ej i krateret på Månens skyggeside, og 18. juni i år blev en rumraket med satellitten ombord sendt afsted, oplyser Nasa.
Sammenstødet vil være synligt som et lysglimt nogle steder på Jorden, men ikke i Europa, hvor det er for lyst.
Se sammenstødet på Nasa's hjemmeside
Annonce:
Annonce:
Annonce: