Tip     Print     RSS     Del    

Gener bestemmer dit blodsukker

Af LASSE FOGHSGAARD, videnskab.dk

Offentliggjort 20.01.10  kl. 09:04 

Små genetiske forskelle mellem mennesker har stor indflydelse på, hvad blodsukkeret er, når man vågner om morgenen, viser ny forskning. Den ny viden kan blive vigtig i kampen mod sukkersyge.

Du kender det fra lægen:

Et lille prik i fingeren, en dråbe blod på en stiks og et øjeblik efter har du et tal for dit blodsukker.

Nu afslører to store internationale undersøgelser med dansk deltagelse, som netop er blevet offentliggjort i Nature Genetics, at blodsukkeret hos mennesker i høj grad er genetisk bestemt.

De gener, der er involveret i reguleringen af vores blodsukker, indeholder nemlig nogle små variationer mennesker imellem. De går under navnet SNP´er - single nucleotide polymorphisms - som er små variationer i vores arvemasse, hvor en enkel byggesten - et bogstav i dna´et - er ændret til fordel for en anden.

Kan forudsige raske menneskers blodsukker

Forskerne har nu i alt observeret 25 variationer i vores arvemasse, som har betydning for for reguleringen af blodsukkeret hos raske mennesker. Fem af generne er mistænkt for at kunne øge risikoen for diabetes 2, som er den hyppigste form for sukkersyge, og som populært kaldes for aldersdiabetes elle 'gammelmandssukkersyge'. På trods af, at sygdommen ofte debuterer allerede i 30-40 årsalderen.

»Vi kan ud fra genprofilen hos raske mennesker forudsige, hvem der vil ligge i den høje ende af den normale blodsukkerskala, og hvem der vil ligge i den lave ende. Dem med det høje blodsukker indenfor normalen, som gælder for mellem 20-30 pct. af befolkningen, vil have en let øget risiko på ca. 10-15 pct. for at udvikle diabetes 2,« siger professor Oluf Borbye Pedersen fra Biomedicinsk Institut ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Oluf Borbye Pedersen har været med til at levere det danske bidrag til forskningsresultaterne.

Gentest om 10 år?

Det er dog ifølge Oluf Borbye Pedersen for tidligt at drømme om et scenarium, hvor man kan genteste den raske befolkning og forudsige, hvem der fra fødslen er disponeret for en højere risiko for diabetes 2, og hvor den enkelte bør motiveres til gøre en ekstra og livslang indsats for at forebygge sygdommen ved at dyrke regelmæssig motion og holde den slanke linje.

»Forskningen inden for dette felt er stadig i sin barndom. Der er muligvis flere hundrede gener i spil, hvor det kun er lykkedes os at kortlægge 25 af dem. Men hvis det lykkes os at få kortlagt de fleste og de vigtigste af dem, kan en gentest komme på tale, som kan forudsige det enkelte individs livstidsrisiko for at udvikle diabetes 2. Realistisk set, vil en sådan test kunne se dagens lys inden for ca. ti år, hvor man også vil tage hensyn til personens vægt og sundhedsadfærd,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Læs mere om de nye resultater på Videnskab.dk