Sportsstjerner som Caroline Wozniacki er formentlig fra naturens hånd udstyret med et stort lager af dopamin i hjernen, som bliver udløst, hver gang hun får en succesoplevelse i sin kamp mod tennistoppen. Ny dansk forskning kortlægger hjernens kemi, når det gælder sensationslyst. Foto: Ricky Diver/videnskab.dk
Offentliggjort 03.02.10 kl. 12:15
Danske forskere har kigget ind i hjernen hos 18 mænd og afsløret, hvad der formentlig styrer graden af oplevelsestrang hos den enkelte. Det drejer sig om motiveringshormonet dopamin.
Gennemsnitsbillede af hjerneskanninger af de 18 forsøgspersoner. Billedet til venstre er en PET-skanning af hjernen med sporstoffet racloprid, som viser hvor mange dopaminbindingssteder, der er i hjernen. Det ses, at dopamin især binder sig til hjernens såkaldte basalganglier inde i midten, hvorfra de mere 'automatiserede' impulser og drifter udgår fra (i det omfang som den erfaringstunge og reflekterende pandelap tillader det). Billedet til højre viser hjernens anatomi i det samme snit (MR-skanning). Foto: Albert Gjedde/videnskab.dk
Hånden på hjertet. Du ved godt, om du er typen, der helst vil opleve verden fra en tryg sofa foran fjernsynet, eller om du er vovehalsen, som altid er på farten og har trang til at mærke oplevelserne på egen krop.
Ja, mennesker er fra fødslen udstyret med forskellige grader af oplevelsestrang, og nu har danske forskere med professor Albert Gjedde fra Københavns Universitet i spidsen fundet ud af, hvad det er for en kemi i hjernen, der formentlig ligger til grund for vores forskellige reaktionsmønstre.
Kort fortalt har forskerne hjerneskannet 18 danske mænd i alderen fra 20 til 40 år og har med en særlig teknik analyseret sig frem til, hvad den enkelte unge hjerne rummede af motiveringshormonet dopamin i basalganglierne, som er en struktur i hjernens midte.
Forsøgsdeltagerne blev også udsat for en psykologisk test, den såkaldte Zuckerman-test, som kunne give forskerne et forholdsvis sikkert fingerpeg om, hvor sensationslystne forsøgsdeltagerne var. Da forskerne sammenholdt resultaterne fra hjerneskanningerne og Zuckerman-testen, så de et interessant mønster tegne sig.
De forsøgsdeltagere, som havde en stor oplevelsestrang, altså dem, der scorede højt i Zuckerman-testen, havde også et højt niveau af motiveringshormonet dopamin og dopaminreceptorer i hjernen. Mens dem, som scorede lavt på Zuckerman-testen, altså dem med en lav oplevelsestrang, havde et lavere niveau af dopamin og dopaminreceptorer.
»Vi har indkredset den molekylære mekanisme, der ligger til grund for en kendt psykologisk parameter, som har plaget psykologien i over 100 år. Nu har vi en bedre idé om, hvorfor nogle mennesker er mere tilbageholdende, mens andre er mere udfarende og hele tiden sultne på nye oplevelser,« siger Albert Gjedde til de nye resultater, som i dag bliver offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).
Lad os for en stund dvæle ved motiveringshormonet dopamin. Kort fortalt får vi udløst dopamin, når vi dyrker sex, når vi spiser, når vi bevæger os, og når noget giver mening. Når vi kan se sammenhænge, og noget giver mening for os, oplever vi glæde takket være dopaminen.
»Forventningens spænding og vores drifter er så stærke, at vi ikke kan modstå at handle, og så får vi belønningen i form af dopamin, som man med andre ord kunne kalde "den lille orgasme". Vores forskning viser så, at nogen fra et biologisk synspunkt er mere afhængige af et "dopamin-kick" end andre, og det kommer til udtryk hos dem i form af en mere udfordrende og sensationssøgende adfærd,« siger Albert Gjedde.
Fortsættes...
Annonce:
Annonce:
Annonce: