Når børn kysser daginstitutionens bamse, er der risiko for, at de bliver smittet med virus. Det kribler og krabler nemlig med mikroorganismer i bamsens pels. Foto: Colourbox
Offentliggjort 10.03.10 kl. 13:58
En læser spørger, om frost, varme eller noget helt tredje kan fjerne bakterier og vira fra legetøj, der er en stor smittespreder i vuggestuer.
Nok ser den bløde bamse nede i vuggestuen fredelig ud, men skinnet bedrager.
For i pelsen og på meget andet legetøj vrimler det med mikroorganismer, der stammer fra børnenes snot og savl.
Og når de små leger med duploklodserne eller krammer bamsen, sutter de ofte på legetøjet, og så kan børnene smitte hinanden med sygdomsfremkaldende bakterier og vira.
Derfor er det ikke mærkeligt, at vor læser Erik Schmidt oplever, at hans datter og andre børn i datterens vuggestue ofte er forkølede.
Han har skrevet til redaktionen for at høre, hvad man kan gøre ved legetøjet, så det ikke ender som potentielle bakteriebomber.
For at svare på det har vi spurgt Mogens Kilian, der er professor i bakteriologi ved Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi på Aarhus Universitet.
Professoren mener, at Erik Schmidts bekymring er udtryk for et stort problem.
»Infektionssygdomme forårsaget af både vira og bakterier spreder sig meget hurtigt i børnehaver og til forældrene og bedsteforældrene, så det spiller en stor rolle. Hvis man kunne forbedre hygiejnen, så man kunne undgå denne smitte, ville det være rigtig godt,« siger Mogens Kilian og forklarer hvordan:
»Det handler om at vaske hænder og sikre, at legesagerne indimellem bliver ordentligt vasket af og for eksempel give bamserne en ordentlig tur. Det gælder selvfølgelig mest i perioder, hvor der er mange infektioner,« siger han.
Erik Schmidt efterlyser konkrete våben i kampen mod bakterierne, og han spørger, om man eksempelvis kan smide legetøjet en tur i fryseren eller i en moderat varm ovn for at gøre det af med mikroorganismerne.
Men selv hård frost hjælper ikke, svarer Mogens Kilian. Forskerne bruger netop kulden til at opbevare bakterier og vira, og når de tøes op, lever de videre i bedste velgående.
Han mener heller ikke, at en tur i ovnen er en optimal løsning, da fugtig varme har bedre effekt end tør, og derfor anbefaler han i stedet at smide tingene i varmt vand, når de skal gøres grundigt rene, gerne med sæbe i.
»Det, der kan tåle det, kan man godt koge, men det er normalt ikke nødvendigt at komme op på så høje grader. 70 grader er rigeligt for de fleste vira og bakterier. Man kan have en stor balje med 70 grader varmt sæbevand, lægge legetøjet derned i nogle få minutter, og så er det faktisk i orden,« siger Mogens Kilian.
Han nævner en tur i vaskemaskinen som en anden mulighed, der specielt kan være velegnet til bamserne. Tjek sedlen på bamserne, som fortæller, hvad de kan holde til, og sørg for, at de bliver godt tørre igen f.eks. ved en tur i tørretumbleren, siger han.
Fortsættes...
Annonce:
Annonce:
Annonce: