Et af de farvestrålende fade fundet i gravkammeret. Foto: Arturo Godoy/Brown University
Offentliggjort 20.07.10 kl. 18:54
Gravkammeret under en pyramide i Guatemala fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på ærkæologerne.
En eventyrlig drøm gik i opfyldelse for en gruppe arkæologer, da de efter ugers gravearbejde stak hovederne ind i et fuldstændig uspoleret gravkammer i Guatemala.
Den godt to meter høje, fire meter lange og halvanden meter brede grav, som anslås til at være 1.600 år gammel, blev fundet under El Diablo-pyramiden i byen El Zotz efter længere tids gravearbejde.
Graven tilhører formentlig en af fortidens store Maya-konger og er fyldt med krukker, tøj og klæder, knive og andre redskaber, og ikke mindst knoglerne fra seks børn, som arkæologerne mener kan være blevet ofret i forbindelse med kongens død.
Skåle med menneskefingre og -tænder
Inden arkæologerne nåede til selve kongekammeret, gravede de gennem flere lag af mudder og sten og fandt blodrøde skåle fyldt med menneskefingre og -tænder pakket ind i gipsagtigt stof.
De uberørte gravkammer overraskede arkæologerne.
"Da vi åbnede graven og jeg stak mit hovede indenfor, var der til min overraskelse stadig lugt af forrådnelse, og det løb mig koldt ned ad ryggen," siger arkæolog Stephen Houston fra Brown University i Rhode Island til videnskabsmagasinet LiveScience
Foreløbig er arkæologerne forsigtige med at sige for meget med sikkerhed, for ifølge Stephen Houston har ærkæologerne en del arbejde i at få sat alle de små knoglestykker sammen for at få et bedre indblik i forhistorien.
”Royale gravsteder som dette er fuldkommen spækket med informationer, som kræver flere års studier at forstå,” siger han til LiveScience.
En stor Maya-konge
Arkæologerne kan desuden endnu ikke fortælle, om kongen var voksen eller barn.
Men indtil videre tyder skrift i gravkammeret, som er set magen til i forbindelse med kendte Maya-tekster, at der i hvert fald er tale om en stor Maya-konge - sandsynligvis grundlæggeren af et helt dynasti.
Fundet blev offentliggjort for nylig på en konference i Guatemala City.
Annonce:
Annonce:
Annonce: