Verdens største partikelknuser vil stå stille de næste to måneder, efter der er strømmet helium ud i den 27 kilometer lange tunnel. Arkivfoto: AP
Offentliggjort 26.07.10 kl. 15:29
En endnu større partikelaccelerator skal erstatte det 27 kilometer lange forsøgsanlæg i Schweiz.
Forskerne, der efter flere års anstrengelser gennemførte et opsigtsvækkende forsøg med den verdensberømte partikelaccelerator i Schweiz, er klar på nye eventyr.
Tidligere på året smadrede forskerne protoner mod hinanden i ekstrem høj fart i en situation, der formentlig minder om situationen lige efter ”Big Bang” og dannelsen af vores univers.
Med hjælp fra det 27 kilometer lange schweizisk-baserede forsøgsanlæg hos det europæiske center for atomforskning (CERN) identificerede og "fotograferede" forskerne for første gang de to partikler – de såkaldte W og Z-bosoner – som tilsyneladende var til stede under Jordens skabelse.
Resultaterne blev præsenteret på en videnskabelig konference, der startede fredag i Paris med flere end 1.000 forskere samlet.
Nu foreslår forskerne, at der investeres penge i en ny gigantisk partikelaccelerator, som skal indeholde en 50 kilometer lang tunnel med navnet ”International Linear Collider”.
Planerne blev ifølge Reuters forelagt for Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy på konferencen mandag.
”Hvis vi skal bygge en ambitiøs maskine, så skal den være global,” siger Barry Barish, som står i spidsen for det nye projekt, der efter planen skal omfatte forskere fra Kina, Indien, Canada og en række andre lande.
Og prisen for hele herligheden: ca. 77 mia. kroner.
Projektet i Schweiz, som har kostet over 50 mia. kroner, blev flere gange forsinket på grund af tekniske problemer.
Den nye maskine skal modsat anlægget i Schweiz ikke smadre såkaldte protoner mod hinanden, men i stedet elektroner og positroner, som er elektronens antipartikel.
Eksperimenterne fra de to partikelmaskiner skal være med til at skabe bedre indsigt i og forståelse for universets opståen og udfoldelse umiddelbart efter Big Bang for 14 mia. år siden.
Forskernes forsøg på at genskabe "Big Bang" har skabt store overskrifter de seneste år.
Kritikere, som døbte acceleratoren for "Dommedagsmaskinen", frygtede blandt andet, at maskinen kunne skabe sorte huller, som ville være skyld i Jordens undergang.
TV: Se "Dommedagsmaskinen" her
Annonce:
Annonce:
Annonce: