Bryd den negative sociale arv

Forældrene har hovednøglen til, at deres børn kan få et godt liv, men mange svigter desværre.

DET ER ET stort problem for samfundet, at nedbrydningen af den ”negative sociale arv” gik i stå i 1970'erne, samtidig med at enhedsskolen blev indført. Hvis ikke vi får rettet op på dette forhold, vil vi fortsat have et samfund, hvor 80 pct. får en uddannelse, mens 20 pct. ikke gør det. Regeringens mål er, at 95 pct. af de unge skal have en uddannelse. For at nå dette mål bliver man nødt til at fokusere på de 20 pct.

Der er imidlertid en gruppe, som det er meget svært at hjælpe til at komme videre. Det er de børn og unge, der slæber rundt på en negativ social arv, som de ikke kan ryste af sig, og som fylder så meget, at de har svært ved at passe deres skole på en ordentlig måde. De kan reagere med dårlig opførsel, tavs indadvendthed, forsømmelser, misbrug af stoffer m.m. Det er også dem, der dropper ud af ungdomsuddannelserne.

Mønsteret er brudt
Mange begår den fejl, at de automatisk sætter lighedstegn mellem ”mønsterbrydning” og ”nedbrydning af negativ social arv”. Tidligere fulgte de unges erhvervsvalg et klart mønster, idet børnene fulgte i forældrenes fodspor, trods børnenes evner, anlæg og lyst. Heldigvis har vi nu et samfund, hvor dette mønster er blevet brudt, idet de fleste kan få den uddannelse, som de har evner og lyst til.

Jeg har mødt mange af disse mønsterbrydere, da jeg i 1960'erne blev lærer. De fleste af eleverne kom fra to- eller to en halv-værelses lejligheder. Forældrene var faglærte eller ufaglærte arbejdere eller enlige mødre, og der var oftest mange børn i hver familie.

Opbakning hjemmefra
Men det var gennemgående gode hjem, hvor forældrene var meget interesserede i, at deres børn fik en ordentlig skolegang, så de kunne få en god uddannelse. Det var en selvfølge, at de bakkede skolens arbejde op.

Datidens skole var meget konkret med faste læseplaner i alle fag. I forbindelse med skolebiblioteket havde vi en læsestue, hvor eleverne fra de overfyldte lejligheder kunne få ro til at læse lektier. De fleste af eleverne havde kun ét sted at få kundskaber, og det var i skolen.

Realeksamen og den parallelle 10. klasses-eksamen blev springbræt for rigtigt mange til en uddannelse.

De børn og unge, der havde svært ved at blive mønsterbrydere, kom fra hjem med dårlige sociale forhold på grund af omsorgssvigt, druk, vold, dårligt gennemførte skilsmisser osv. Jeg mødte dem som ung lærer, og jeg møder dem i dag som skoleinspektør.

Vigtige forhold
Jeg vil gerne pege på fire forhold, som vil have stor betydning for nedbrydningen af den negative sociale arv:

?Skolen skal indrettes efter elevernes forskellighed, bl.a. gennem styrkelse af den praktiske dimension og oprettelse af erhvervsklasser.

?Forældrene skal huske, at de er forældre på livstid. Siden 1970'erne er antallet af skilsmisser steget kraftigt. Det samme er dårligt gennemførte skilsmisser. Problemerne mellem de skilte forældre smitter uvægerligt af på børnene, og det kan vi straks mærke på skolen.

?Den sociale lovgivning må ændres. Som det er nu, bliver der taget mest hensyn til forældrene, og det er svært for myndighederne at gribe ind og hjælpe uden forældrenes accept. Så kan vi som skole stå magtesløse på sidelinjen og forudse barnets og den unges videre skæbne.

?Holdningen til og ansvarligheden over for at gå i skole må styrkes, og forældrene er normdannere. Desværre er der mange eksempler på, at forældre på tværs af social status ikke magter at være forældre. Det mærkes bl.a. på, at nogle forældre lader børnene forsømme skolen for at tage dem med på indkøb. Andre forældre tør eller magter ikke at opdrage børnene ved at opstille faste rammer.

Forældrene har hovednøglen til, at deres børn kan få et godt liv, men mange svigter desværre. Det er derfor på tide, at der bliver sat fokus på den gruppe børn og unge, der slæber rundt på en negativ social arv, så de kan få en ordentlig skolegang, en uddannelse og et godt liv, trods den negative sociale arv.