Prostitution og handel med kvinder kan ikke skilles ad

At blive beskyldt for at være skyld i kvindehandel og være i lommen på en kriminaliseringslobby, som Susanne Møller 24/3 gjorde i JP, er lige groft nok. Det tror jeg egentlig også, at SM kan være enig med mig i, når hun får tænkt sig lidt om.

Men det er rigtigt, at vi politikere har ansvaret for at løse de problemer, der er i vores samfund. Et af disse - alvorlige og store - problemer er handel med kvinder.

Jeg er for nylig blevet medlem af retsudvalget. Jeg har derfor ikke modtaget Sexarbejdernes Interesse Organisations henvendelse, men jeg har fundet jeres brev fra 2007, som jeg vil svare på nu.

Jeg er lodret uenig med SM i, at prostitution og kvindehandel er to adskilte størrelser. Vi ved, at op mod 90 pct. af alle ofre for menneskehandel ender i prostitution. Og vi ved, at det drejer sig om næsten en halv million mennesker - primært kvinder og børn - der bliver handlet til prostitution i Europa.

Prostitution er et socialt problem
For mig at se er prostitution et socialt problem, som vi har et samfundsansvar for at løse.

Jeg mener ikke, at vi som samfund skal acceptere, at prostitution finder sted, bare fordi det ”har det altid gjort”. Det er samme grund til, at vi forbyder hårde stoffer. Vi beskytter mennesker. Ligesom vi som samfund sender et vigtigt signal om, at vi ikke mener, at det er i orden at sælge sin krop.

Men jeg er dog helt enig i, at kunderne er et vigtigt værktøj til at få gjort op med bagmændene.

Kunderne har et ansvar for, at der i det hele taget handles med kvinder. For vi ved, at størstedelen af kunderne går rundt med en romantisk forestilling om kvindernes dagligdag og ikke ville besøge dem, hvis de vidste, at de købte sex hos handlede kvinder.

Derfor skal der i endnu højere grad sættes spot på handelen med kvinder gennem kampagner og oplysningsaktiviteter. For uden kunder, ingen prostitution, og dermed får man gjort et massivt indhug i menneskehandelen.

For at blive endnu bedre til at bekæmpe prostitution og menneskehandel har vi socialdemokrater foreslået, at vi får en tilbundsgående analyse af andre landes erfaringer.

Viden er det, der skal bringe os videre i den her debat. Det skal ikke være baseret på lommefilosofi og formodninger.

Hvis SIO har noget, som de vil bidrage med, lytter jeg gerne. Jeg foreslår derfor, at SIO retter henvendelse om foretræde for retsudvalget, så vi kan få løftet debatten op på et højere niveau.