Integration mod ytringsfrihed

Det er uetisk og skammeligt, at Trykkefrihedselskabet optrykker et begrænset antal af tegningen af Muhammed med bomben i turbanen, lød det 17/4 fra formanden for Center for Positiv Integration, Jeppe Fogtmann.

Fogtmann skal have tak for sit angreb på os. Med pædagogisk klarhed får han demonstreret, at han med sin ”positive integration” har det meget dårligt med ytringsfriheden. Han skriver, og ser ud til at mene det alvorligt, at positiv integration indebærer, at man ikke må trykke noget, der ”kan såre en hel befolkningsgruppe”. Når imamer vælger at hidse sig op over Muhammed-tegninger, skal vi altså afstå fra at tegne og trykke Muhammed. Benytter vi os af vores trykkefrihed, er det et ”knytnævesalg i ansigtet”, og det bør ytringsfriheden ikke være, for ”demokrati handler om dialog”.

Såret og krænket

I et demokrati må man ikke tegne, trykke og ytre sig frit, men kun sige noget, der ikke sårer eller krænker nogen. Jeg blev faktisk både såret og krænket, da jeg læste Fogtmanns artikel. Det bør så betyde, at Jeppe Fogtmann indstiller sit angreb, der sårer og støder et helt Trykkefrihedsselskab. Eller hvad?

Det ser Fogtmann ikke ud til at mene. For jeg tilhører formodentligt et segment, hvis følelser kun har godt af at blive krænket. Fogtmanns argumentation ender i selvmodsigelser. Det skyldes, at han i virkeligheden ikke er optaget af hensynet til krænkede følelser, men af hensynet til islamiske krænkede følelser. De skal have særstatus.

Men lad mig slå fast: Hvis ytringsfrihed ikke er friheden til at krænke andres følelser så findes ytringsfriheden slet ikke.

Ytringsfrihed er krænkefrihed, og selv om vi alle sammen kan føle os grusomt sårede og krænkede, bør krænkede følelser aldrig være et gyldigt argument imod at ytre noget. Fastholder man ikke det, er man i gang med underløbe det parlamentariske demokrati, hvor meninger brydes frit, og hvor borgerne deler sig efter anskuelser.

Det er det demokrati, Fogtmann ikke kan lide. På den baggrund er det en stor kompliment til Trykkefrihedsselskabet, at Fogtmann heller ikke kan lide os.