Offentliggjort 08.07.09 kl. 03:00
I 1990'erne forsøgte alle med ”den rigtige mening” at berolige den danske befolkning med, at udlændingepolitikken var helt under kontrol.
Der var ikke ret mange familiesammenføringer, og antallet af flygtninge var ikke et problem for Danmark, lød det. Alle, der forsøgte at få de rigtige oplysninger på bordet, blev afvist med grove verbale overfald.
Men befolkningen kendte sandheden. Den oplevede det stigende antal familiesammenføringer og flygtninge i de store almene boligområder. De professionelle meningsdannere og deres politiske medløbere kunne ikke skjule sandheden. Problemet var, at pga. at man alt for længe forsøgte at skjule sandheden om indvandringen, kom vi alt for sent i gang med at gøre noget ved sagen.
Vi er ved at gentage historien. Men nu gælder det bandekrigen.
I stedet for at gøre noget for at få standset udviklingen diskuteres det, om det er racisme eller ej.
Man diskuterer, hvem der skal have lov til at deltage i debatten, og hvem der ikke skal. Politiet beroliger med at sige, at befolkningen skal tage det roligt, og at man ikke skal være bange. Det er jo bare kriminelle bander. Det er ikke en racekrig.
Når der skydes i gaderne, siger journalister og politiet på samme måde beroligende, at lige netop disse skud ikke har noget med bandekrigen at gøre.
Det er altså ikke et problem, at der skydes i gaderne, bare det ikke har noget med bandekrigen at gøre. Det er uholdbart.
Vi er på vej ud på et skråplan, fordi vi nu efterhånden har vænnet os til, at der skydes i gaderne. Det er et stort problem. Vi skal aldrig vænne os til et Danmark, hvor der skydes i gaderne, og hvor bander har overtaget magten i bestemte områder. Derfor skal der ske noget.
Sagen er bare, at der ikke sker noget. Det er uacceptabelt.
Hvis ikke det danske samfund, det politiske system og politiet erkender, at der er et problem, der skal gøres noget ved, så udvikler situationen sig voldsomt i de kommende år.
Man skal huske på, at der i løbet af de næste 10 år vil være ca. 40.000 flere efterkommere (andengenerationsindvandrere) i den alder, hvor de tiltrækkes af indvandrerbanderne. Hvis alle de såkaldt ansvarlige hele tiden nedtoner problemerne, går det ligesom med udlændingepolitikken i 1990'erne: Så sker der ikke noget, og så er det for sent at vende udviklingen.
Situationen vedrørende udlændingepolitikken har vist, at det er en dårlig idé at skjule sandheden for befolkningen. Det samme er tilfældet med bandeproblematikken.
Sandheden skal frem. Det er alvorligt. Derfor skal der gribes effektivt ind nu.
Annonce:



















