Hvorfor udelukke letbaner?

Transportministeren har nedsat en ny tænketank, der skal sikre sammenhæng mellem cykler, biler og den kollektive trafik.

Medlemmerne af tænketanken repræsenterer både trafikselskaber, brugere, myndigheder og organisationer, og har til formål bl.a. at styrke de kollektive transportformer.

Med dette initiativ ønsker man, at koble trafikformerne bedre sammen, sikre mobilitet, større komfort og en mere klimavenlig transport.

Letbaner er en væsentlig del af den kollektive trafik i Europas storbyer, men er ikke med i tænketankens overvejelser. De vil ellers kunne udfylde nogle af de huller, der er mellem de eksisterende trafikformer i Danmarks storbyer på en økonomisk og miljøvenlig måde.

Forureningsfri investering

Det kan undre, ikke mindst fordi København skal være vært ved klimatopmødet sidst på året, hvor deltagerne fra de øvrige EU-lande allerede nu har bidraget væsentligt til nedbringelse af CO2-udslippet i byerne ved allerede nu at have investeret i forureningsfri letbane- og sporvejssystemer, der nu er på over 8.000 km i omtrent 200 byer.

Anlæg af ny infrastruktur i byområder, der alene er baseret på metro, kræver komplicerede og omkostningstunge byggearbejder, som er vanskelige at finansiere.

Storbyer i Europa har i de seneste 20-30 år erkendt, at en ensidig anvendelse af højteknologiske transportsystemer ikke er i overensstemmelse med behovet for en maksimal udnyttelse af de investerede midler til kollektive investeringer i bytrafik inden for den kortest mulige tid.

Letbaner er til gengæld blevet starten på en succesrig udvikling af nye forureningsfri transportsystemer i Europa.

De fleste lande har klare målsætninger for, hvordan de skal øge markedsandelen for en attraktiv og grøn kollektiv trafik i storbyerne, der virker attraktivt for bilister.

Både i Storkøbenhavn, Odense og Aalborg vil regeringen alene satse på dieselbusser, selvom lokalpolitikere og trafikselskaber er i gang med at udarbejde letbaneplaner i disse byer, der skal gavne miljøet og mobiliteten, baseret på de mange udenlandske erfaringer.

Der er desværre kun afsat 2 pct. af den samlede investeringsramme i det nye trafikforlig til den mest succesfulde miljøvenlige bytrafikform, letbaner. Den heldige by er Århus.

Lokale initiativer

Ved ikke at medtage letbaner i tænketankens arbejde, sidder man de mange lokale letbaneinitiativer overhørig.

Samtidig udelukker man et væsentligt udviklingsspring i bekæmpelsen af trafikkens CO2-udledning i Danmarks store byer.

Dermed er man heller ikke villig til at lytte til trafikforskernes mange opfordringer til at udnytte den skinneeffekt, som letbaner har til at nedbringe biltrafikken med ca. 25 pct. Det vil give en bedre folkesundhed og skabe flere miljøvenlige byrum.

Tænketanken anses for at blive et vigtigt omdrejningspunkt ved udviklingen af persontransportsektoren i Danmark, og sikre mobilitet, større komfort og en mere klimavenlig transport.

Hvorfor denne berøringsangst for letbaner, når der er masser af erfaringer at hente f.eks. på den anden side af Øresund, hvor myndighederne også inddrager private netværk i f.eks. planlægningen af de kommende letbaner i Malmø, Helsingborg og Lund, hvor man også vil gøre brug af finansieringsmodellerne i EU-lande med nye letbaner.

Hvorfor denne berøringsangst?”