Per Nyholms ben har sluppet jorden

Per Nyholm er en mærkelig mand. Formelt er han journalist, men ikke af den slags som refererer og beskriver virkeligheden - nej, han er en mand, der mener at vide bedre, en mand der politiserer og vurderer - og især nedvurderer - dem, der ikke deler hans besynderlige synspunkter.

Han stabler sig op på et stade, hvor benene ikke kan nå jorden og afslører klart, at han lever i sit eget hjemmelavede univers, hvor han er en stor mand, og hvor virkeligheden ikke tæller.

Det står ham naturligvis frit for, jeg undrer mig bare over, at JP vil trykke den slags igen og igen.

7/7 tillod Nyholm sig, i et svar til mig, at karakterisere den afdøde græske premierminister Andreas Papandreou som »en skidt knægt, socialfascist og magtbegærlig«.

Utroligt

Det er dog utroligt, Papandreou socialfascist. Papandreou skabte et græsk socialdemokratisk parti og er uden tvivl den græker, som har gjort mest for at bekæmpe den græske fascisme i det 20. århundrede.

9/7 fortsætter Nyholm sine udgydelser fra 2/7 om Europa-Parlamentet og de »brunlige typer«.

Han spørger indigneret, om jeg da ikke var bekendt med HA's og Jønkes ”sjakalmanifest”, eller om jeg valgte at ignorere det, da jeg forsvarede parlamentet. Må det være mig tilladt at bemærke, at hverken Jønke eller andre HA'ere er blevet indvalgt i Europa-Parlamentet, og det er ærligt talt svært at se, hvad HA har med denne sag at gøre.

Men i Nyholms fantasi bliver Jønke til en ny Hitler, som kan blive Europas nye stærke mand, og så kan vi næppe komme længere ud i proportionsforvrængning.

Lige så absurd er det, når Nyholm fantaserer om, at Europa på grund af finanskrisen er undergivet samme stemning som i 1930'erne. Det har simpelthen intet med virkeligheden at gøre. Nyholm fabler om Hitlers SA, uniformer, stave, skråremme, forbrydersyndikater i Italien og danske kollaboratører under Anden Verdenskrig, og det koger han sammen med Europa-Parlamentets ”brune” medlemmer, hvem de så ellers er. Det er en demagogi, som gør Nyholm naragtig.

Bedrevidende nedvurderinger

I flg. Nyholm må vi ikke diskutere EU's manglende reformer, opbygningen af en storstat uden folkelig legitimitet, indvandring, grænseoverskridende kriminalitet og vold mod sagesløse, og vi må selvfølgelig ikke sige, at EU bærer et tungt ansvar for at påtvinge de gamle demokratier mængder af mennesker, som aldeles ikke hylder den europæiske kultur.

Gør man det, får man hr. Per Korrekts bedrevidende nedvurderinger som landsbytosse, undermåler, dårlig europæer, opvigler osv.

Sandheden er, at folk som Nyholm skader demokratiet. Ved stadig at modarbejde erkendelsen af virkeligheden, ved at kræve respekt for dem, som undergraver de europæiske demokratier og ved bedrevidende at nedvurdere andre som undermålere, skaber hans slags netop tilslutning til ideer om selvtægt overfor de problemer, som store dele af befolkningerne oplever, men som det politiske establishment negligerer.