Ferie fra virkeligheden

Jeg har været en uge i sommerlandet, deroppe hvor alle sommerhuse er smukke og de lyse nætter lidt lysere.

Når jeg om morgenen satte mig ud på en solbeskinnet veranda med duftende kaprifolier i nakken og en nybrygget kop kaffe foran mig, var der kun én ting, der manglede for at gøre situationen paradisisk. En avis.

Avisen i sommerlandet var tilfældigvis Politiken.

Og sikke den dog passede ind i det sorgløse miljø.

Man kunne le af ”At tænke Sig”, læse mange, lange og velskrevne kommentarer om bikinitoppens tilbagekomst på danske strande og fik kun grund til pankerynken , når man i spalterne blev præsenteret for dubiøse skikkelser som Søren Pind, nærmest HA'er, og Morten Messerschmidt, nærmest brun. Verden er faktisk et dejligt sted at være.

Glem frygten for islamisering, dansk suverænitetssammenbrud, vestlig viljesløshed og en frihedskvælende velfærdsstat. Det eneste problem - udover regeringens farve - er klimaet og så alle de lavpandede mennesker, der har bildt danskerne ind, at indvandring og EU er emner, der skal sætte dagsordnen.

Da jeg vendte hjem til den avis, du holder i hånden, og åbnede min computer, opdagede jeg, hvilken behagelig ferie fra virkeligheden, Politiken havde sendt mig ud på. Pludseligt konfronteredes jeg igen med kommentarer og nyheder om den mere grumsede verden.

Her er én af de nyheder, der ødelagde min wellness-stemning.

Blot en lille historie, men tankevækkende nok. Jeg læste på www.uriasposten.net, så først lidt om den.

Uriasposten er en politisk blog, der skrives af den erklæret nationalkonservative historiker Kim Møller.

Det er et meget solidt arbejde, Kim Møller udfører, og det har gjort hans blog til en af landets mest læste, men har også gjort ham til en alt andet end elsket person i det venstreradikale miljø.

For et par uger siden ville Møller sammen med en kammerat besøge Brorsonskirken på Nørrebro i København. Kirken har jo desværre stadig en vis nyhedsrelevans, og Møller, der de facto laver journalist-arbejde, ville derfor gerne bese stedet selv.

Men det kunne han ikke den 2. juli. I nærheden af kirken blev han og hans kammerat passet op af et par truende typer, der råbte »fucking racister«, »skrid ud af Nørrebro«, efterfulgt af denne bemærkning: »Vi véd, hvem du er, Kim Møller!«

Det oplevedes så truende, at Møller følte sig presset til at forlade stedet.

Episoden blev meldt til Københavns Politi. Sagen ender sikkert der. For mon chefkriminalinspektør Per Larsen, Københavns svar på Politimester Bastian fra Kardemomme By, synes, der er ressourcer nok til at gå nærmere ind i dén sag? Næppe. Det er jo bare en ligegyldig lille episode.

Ja lille, men alt andet end ligegyldig. Det plejer at være DR's vogne, der kastes sten efter på Nørrebro, nu er det så en blogger, der bliver intimideret på åben gade, når han vil udføre et stykke journalistisk arbejde. Det ligner et mønster.

Historien fortæller lidt om situationen på Nørrebro, der ser ud til at befinde sig ligeså langt fra sommerlandet som Politiken fra virkeligheden.