"Titanic" synker, men her lugter skønt

Rygeforbuddet har gjort det vigtigere at have et røgfrit hjem end at have rygende venner og familiemedlemmer. Har vi glemt betydningen af ordet gæstfrihed?

Danskerne har accepteret rygeloven, meddeler JP 17/8 glad i forbindelse med toårs-dagen for rygeforbuddet. En spørgeundersøgelse fortæller, at halvdelen af ikke-rygerne har indført rygeforbud i deres hjem siden rygeloven.

Men det er ingen glad nyhed. Det er en foruroligende nyhed: Rygerne bliver mobbet ud af samfundet af det korrekte, røgfrie flertal.

”Danskerne” har ikke ”omfavnet” rygeloven. Men mange ikke-rygere har omfavnet den.

Halvdelen af ikke-rygerne greb chancen - og sparkede rygerne ud. Rygeforbuddet har gjort det vigtigere at have et røgfrit hjem end at have rygende venner og familiemedlemmer.

Har vi glemt betydningen af ordet gæstfrihed? Er reglerne blevet vigtigere end venskaberne? Er forbud vigtigere end fest?

Rygerne har oplevet massive rettighedstab, ikke før set i historien. Fra august 2007 forsvandt glæden ved at benytte mange tilbud i samfundet: restauranter, cafeer, diskoteker, cafeterier, bingo- bowlingbaner, spillesteder og spillehaller - undrer det nogen, at disse steder oplever økonomisk nedtur?

Endvidere al transport: Tog, færger, fly, lufthavne - rygerne blev jaget ind i deres biler. Undrer det, at vi har flere trafikdødsfald?

Mange tror, at vi har rygeforbud, fordi passiv rygning har vist sig farligt. Men sådan er det ikke - rækkefølgen er omvendt: I 1975 begyndte den gryende public health-sektor at arbejde for rygeforbud - et smart våben for at ”hjælpe” rygerne til rygestop.

Tallene blev vredet

Først herefter fabrikeredes værktøjet til at opnå forbuddet: En række spørgeundersøgelser blandt ikke-rygere blev finansieret af skattemidler og medicinalbranchen.

Flertallet viste imidlertid nul risiko.

Men ved at vride tallene i enkelte, udvalgte undersøgelser kunne det ”bevises”: Langtidsudsættelse for tobaksrøg kunne være farligt. Kritiske videnskabsfolk blev bedt om at holde mund og rette ind.

Styrken i ”beviset” er omvendt proportionalt med skræmmehistorierne om faren ved at indånde rygernes røg. Public health mener endda, at man kan dø af det.

Men det er usandt. Tobaksrøg dræber ikke ikke-rygere. Røg kan være irriterende og ildelugtende, men dræbende? Nej.

At bo og arbejde på steder med fri rygning svarer til at indånde højst ni cigaretter årligt for ikke-rygeren. Det er en tusindedel af rygerens indtag.

Dette er målt af videnskaben i hele verden, og disse målinger er overbevisende og konsistente - men de undertrykkes af sundhedssektoren, fordi de usandsynliggør passiv røg-faren - og underminerer dermed grunden til forbuddet.

Derfor skal man ikke tro, at rygeforbuddet giver et sundhedsløft. For lovens beskyttelse imod indtagelse af ni cigaretter årligt vil aldrig kunne måles.

En definitiv undersøgelse fra 2009 lavet for Kongressen i USA viser efter otte års rygeforbud ingen nedgang i antallet af rygerelaterede sygdomme. Dette gjaldt både hospitalsindlæggelser og dødsfald.

Til gengæld kan man nu se negative effekter af rygeforbuddet.

De får endnu ingen opmærksomhed, men de forsvinder altså ikke af den grund:

Flere ensomme og ulykkelige danskere. Flere selvmord og flere psykiske patienter.

Den sociale konstruktion af en ny stor ryger-underklasse giver minusvækst i samfundsøkonomien.

Ingen innovation i ventilationsbranchen: Tab af arbejdspladser.

Nedtur for serveringsbranchen: Tab af arbejdspladser.

Flere trafikdødsfald: Før forbuddet: 300 årligt - siden rygeforbuddet: 400 årligt.

Rygeforbuddet gør stemningen trist. Fester er blevet opdelte og kedelige.

Den eneste positive effekt ved rygeforbuddet er, at flertallet slipper for irriterende lugte.

Det kan vi så glæde os over, mens ”Titanic” synker. Men dette problem skulle have været løst anderledes: Med bedre ventilation af vore bygninger.

Det havde givet vækst i stedet for recession. Og det havde givet bedre indendørsklima til gavn for folkesundheden.