Seneste leder
Seneste kronik
Seneste læserbrev

Skriv læserbrev

Du er velkommen til at sende et læserbrev til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Adressen er: debat@jp.dk

  • Kort sagt: Max. 60 ord.
  • Læserbreve: Max. 150 ord.
  • Debatindlæg: Max. 350 ord.
  • Midtpunkt: Max. 500 ord.
  • Kronikker: Max. 1.300 ord.

Skriv gerne kortere.

Alle indlæg skal forsynes med både navn og adresse. Send også gerne et portrætfoto som jpg-fil.

Vi bringer kun indlæg alene sendt til JP og beder dig skrive: "Kun for JP".

Vi forbeholder os ret til forkortelser.
Grøndalsvej 3
8260 Viby J

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Kontakt
anders.ovesen@jp.dk
Anders Ovesen

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten


Artikelarkiv


Tip     Print     RSS     Del    

Købesex er ikke en menneskeret

Peter Hummelgaard Thomsen, forbundsformand for DSU,

Offentliggjort 20.09.09  kl. 03:00 

Prostitution er handel med mennesker, den har intet med fri seksualitet at gøre. Derfor er det på tide, at Danmark kriminaliserer det at købe sig til sex, så vi ikke ender som Nordens Bangkok.

På Socialdemokraternes kongres 25/9-27/9 venter en absolut nødvendig debat. Partiet skal tage stilling til prostitution og købesex. Vi håber på både mod og mandshjerte nok til, at forsamlingen siger ja til at kriminalisere sexkunden.

Vi er to mænd og to kvinder, der skriver dette. Og vi er enige om, at Danmark bør ændre lovgivningen, så det i fremtiden forbydes at være prostitutionskunde.

Handel med mennesker til prostitution er på verdensplan det mest lukrative forretningsområde for kriminelle grupper.

Sexkøbernes penge skaber et stort og dybt kriminelt miljø og finansierer blandt andet bandekrigens krudt og kugler. Det er en let sag at drive alfonseri- og bordelvirksomhed i Danmark. Fordi vi ikke vil tage stilling. Fordi vi vender det blinde øje til.

Prostitution er ikke og vil aldrig blive ”et arbejde som alle andre”. Igennem arbejdsmarkedslovgivningen kan man forsøge at beskytte arbejdstageren og regulere arbejdsforholdene. Men man vil aldrig kunne regulere sig ud af det faktum, at kvinder (og mænd), der sælger sig selv, mere som regel end undtagelse er mennesker med store problemer og en svær fortid.

Når det er bevist, at prostitution har store negative konsekvenser for den enkelte prostituerede og for samfundet, kan vi ikke acceptere det.

Det er tid til at træffe et valg.

Et ligestillingsproblem


Den nuværende lovgivning tilgodeser ikke den prostituerede, men derimod kunderne. Den, der sælger sex, har sjældent et såkaldt frit valg. Det har kunden imidlertid altid. Derfor ønsker vi et forbud. At købe sig til sex er ikke en menneskeret.

Selv om der også er en mindre gruppe af mænd, der sælger sig selv, er prostitution overordnet set et ligestillingsproblem, hvor mænd køber kvinder. Prostitution har intet med fri seksualitet at gøre. Prostitution er et marked med en stærk part (sexkøberen) og en svag part (den prostituerede).

En kriminalisering af prostitutionskunderne er et vigtigt signal at sende. Præcis som vi ikke vil acceptere, at man slår på børn, at man kører med alkohol i blodet, eller at man begår indbrud hos folk.

Island, Norge og Sverige har taget skridtet før os, mens Danmark er ved at forvandle sig til Nordens Bangkok.

Nogle mener, at vi burde anerkende, at der er forskel på de prostituerede. Men problemet er bare, at kunderne ikke sondrer. De er vant til at kunne vælge og vrage, uden at nogen betvivler deres ret til at købe sex i enhver variant.

På det rå sexmarked omkring Vesterbro i København kan ofre for trafficking og kvinder med misbrug ikke sige nej.

Det er ikke i orden.

Social indsats


Prostitution udtrykker et helt bestemt menneskesyn: At mennesker tingsliggøres, og alt er til salg for den rette pris. Vi ønsker, at næste generation af danske mænd i lighed med deres brødre i Sverige siger fra over for den tvang, der følger prostitution. Det er nemlig en af de mest positive følger af lovændringen i Sverige. Mange unge synes ikke længere, at det er fedt at købe andre mennesker.

Hvis vi skal komme bagmændene til livs og give hver enkelt prostitueret en reel valgmulighed, så er et forbud nødvendigt. Men det kan ikke stå alene.

Flere og bedre sociale tilbud er nødvendige. Kombinerer vi et forbud med en mere målrettet social indsats, så træffer vi det rigtige valg som samfund. Det vil være ansvarsfuld, socialdemokratisk værdipolitik, så det basker.


Ordet er dit
Skriv en kommentar [Regler]
tegn tilbage
Fornavn*
Efternavn*
Adresse*
By*
e-mail*
Telefon**


* Skal udfyldes.
** Valgfrit.
Kun fornavn, efternavn og bynavn vises på sitet.
Kommentarer uden korrekt navn fjernes.
Når du kommenterer, accepterer du JP Mediers vilkår


Annonce:


Seneste blogs
Af Selina Juul
08.02.12 11:35
Puls God, frisk mad, som intet fejler, smadres for åben skæm i diverse underholdningsprogrammer og i... Læs mere
Af Mikael Jalving
08.02.12 11:15
Der bliver flere og flere af dem: protestskoler. Ifølge tal refereret af Altinget.dk er der for... Læs mere
Af Morten Messerschmidt
07.02.12 12:38
Jeg kan egentlig meget godt lide min socialdemokratiske kollega, Dan Jørgensen. Lidt for... Læs mere
Af Jens Balle
07.02.12 10:31
Erhverv Så overskred Grækenland igen igen en deadline. Er vi havnet i en situation hvor Grækenland reelt... Læs mere
Af Christel Schaldemose
07.02.12 10:27
I forrige uge blev 25 ud af 27 EU-medlemslande enige om en finanspagt - en pagt, hvor de skriver... Læs mere
Af Per Palmkvist Knudsen
07.02.12 08:04
Erhverv Min mobiltelefon skulle udskiftes. Længe havde jeg holdt liv i min ?Googlefon?, men den var... Læs mere
Af Yildiz Akdogan
06.02.12 22:02
I dag kunne Breivik igen sole sig i masser af opmærksomhed og uden den mindste anger for... Læs mere
Af Ole Birk Olesen
06.02.12 14:01
?Thyssens, Dahls og Birk Olesens borgerlige og velfærdsskeptiske slutninger, der for få år... Læs mere
Af Per Clausen
06.02.12 12:06
Finanspagten er ikke et spørgsmål om at føre en ansvarlig økonomisk politik eller ej.... Læs mere
Af Katja Larsen
05.02.12 23:02
Bygningerne i Beograd dør langsomt, lag for lag skaller de af, som en slags... Læs mere
Seneste Ordet er dit

Dagens tegning
Efter Det Radikale Venstres afvisning af EU-bankskatten, har Enhedslisten betalt for en kritisk annoncekampagne rettet mod Margrethe Vestager.

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/