Købesex er ikke en menneskeret

Prostitution er handel med mennesker, den har intet med fri seksualitet at gøre. Derfor er det på tide, at Danmark kriminaliserer det at købe sig til sex, så vi ikke ender som Nordens Bangkok.

På Socialdemokraternes kongres 25/9-27/9 venter en absolut nødvendig debat. Partiet skal tage stilling til prostitution og købesex. Vi håber på både mod og mandshjerte nok til, at forsamlingen siger ja til at kriminalisere sexkunden.

Vi er to mænd og to kvinder, der skriver dette. Og vi er enige om, at Danmark bør ændre lovgivningen, så det i fremtiden forbydes at være prostitutionskunde.

Handel med mennesker til prostitution er på verdensplan det mest lukrative forretningsområde for kriminelle grupper.

Sexkøbernes penge skaber et stort og dybt kriminelt miljø og finansierer blandt andet bandekrigens krudt og kugler. Det er en let sag at drive alfonseri- og bordelvirksomhed i Danmark. Fordi vi ikke vil tage stilling. Fordi vi vender det blinde øje til.

Prostitution er ikke og vil aldrig blive ”et arbejde som alle andre”. Igennem arbejdsmarkedslovgivningen kan man forsøge at beskytte arbejdstageren og regulere arbejdsforholdene. Men man vil aldrig kunne regulere sig ud af det faktum, at kvinder (og mænd), der sælger sig selv, mere som regel end undtagelse er mennesker med store problemer og en svær fortid.

Når det er bevist, at prostitution har store negative konsekvenser for den enkelte prostituerede og for samfundet, kan vi ikke acceptere det.

Det er tid til at træffe et valg.

Et ligestillingsproblem

Den nuværende lovgivning tilgodeser ikke den prostituerede, men derimod kunderne. Den, der sælger sex, har sjældent et såkaldt frit valg. Det har kunden imidlertid altid. Derfor ønsker vi et forbud. At købe sig til sex er ikke en menneskeret.

Selv om der også er en mindre gruppe af mænd, der sælger sig selv, er prostitution overordnet set et ligestillingsproblem, hvor mænd køber kvinder. Prostitution har intet med fri seksualitet at gøre. Prostitution er et marked med en stærk part (sexkøberen) og en svag part (den prostituerede).

En kriminalisering af prostitutionskunderne er et vigtigt signal at sende. Præcis som vi ikke vil acceptere, at man slår på børn, at man kører med alkohol i blodet, eller at man begår indbrud hos folk.

Island, Norge og Sverige har taget skridtet før os, mens Danmark er ved at forvandle sig til Nordens Bangkok.

Nogle mener, at vi burde anerkende, at der er forskel på de prostituerede. Men problemet er bare, at kunderne ikke sondrer. De er vant til at kunne vælge og vrage, uden at nogen betvivler deres ret til at købe sex i enhver variant.

På det rå sexmarked omkring Vesterbro i København kan ofre for trafficking og kvinder med misbrug ikke sige nej.

Det er ikke i orden.

Social indsats

Prostitution udtrykker et helt bestemt menneskesyn: At mennesker tingsliggøres, og alt er til salg for den rette pris. Vi ønsker, at næste generation af danske mænd i lighed med deres brødre i Sverige siger fra over for den tvang, der følger prostitution. Det er nemlig en af de mest positive følger af lovændringen i Sverige. Mange unge synes ikke længere, at det er fedt at købe andre mennesker.

Hvis vi skal komme bagmændene til livs og give hver enkelt prostitueret en reel valgmulighed, så er et forbud nødvendigt. Men det kan ikke stå alene.

Flere og bedre sociale tilbud er nødvendige. Kombinerer vi et forbud med en mere målrettet social indsats, så træffer vi det rigtige valg som samfund. Det vil være ansvarsfuld, socialdemokratisk værdipolitik, så det basker.