Venstrefløj uden frygt

Skal man skamme sig over at være dansker, fordi man er venstreorienteret og uenig i den politik, som regeringen og Dansk Folkeparti fører?

Ingen tvivl om, at jeg føler mig mere nordisk, europæisk og global end folk i DF, der næsten kun orienterer sig nationalt. Men jeg holder for søren da også med landsholdene, glæder mig, når dansk musik, film eller tv vinder en international pris, elsker den danske sangskat og den gode litteratur osv.

Især tre ting gør, at jeg er kritisk, når ”jeg er så flov over at være dansk”-retorikken fremføres i den offentlige debat.

For det første kommer man nemlig derved til at anerkende, at ”det danske” kan sættes på formel og udkrystalliseres som en konstant.

For det andet godkender man mere eller mindre uforvarende, at DF og regeringen har sat sig på defineringen af det nationale og hvilke værdier, der præger os danskere.

Hvad nu hvis ”det danske” i højere grad er åbenhed, globalt udsyn, tolerance og mangfoldighed?

For det tredje risikerer man desværre at skabe et billede af en negativ venstrefløj, der putter flere hår i suppen, end der i forvejen er, og som glemmer, at retorikken er med til at præge virkeligheden.

Gold retorik er en hæmsko, der mere skræmmer folk end samler dem om en reel kritik af den førte politik, samt om en forståelse for, hvordan vi vil gøre det anderledes.

Og her er der ellers nok at tage fat på i arbejdet for at tegne et andet, mere favnende Danmark.