Naturen skal respekteres

Miljøministeriet har for årene 2010-2015 afsat en mia. kr. til nye vådområder, primært finansieret af EU. Det er selvfølgelig positivt, at der afsættes penge til naturgenopretning, men det er meget bekymrende, at den eksisterende natur ikke sikres først.

I de seneste 10 til 15 år har vi oplevet et tab af natur uden sidestykke. Tabet skyldes primært en intensivering af landbrugsdriften. Naturbeskyttelse.dk's gennemgang af satellit- og luftfotos taler sit tydelige sprog og dokumenterer i hundredvis af beskyttede naturarealer, som i dag er blevet til intensivt dyrkede marker.

Den udvikling truer ikke

kun sjældne dyr og planter (biodiversitet), men også det landskab og den kulturhistorie, vi forbinder med Danmark.

Det værst tænkelige tidspunkt

Uden de små naturlommer vil de større naturområder komme til at ligge isoleret og afsondret fra hinanden, og den nødvendige genetiske udveksling af arter

vil ikke finde sted. Kort sagt er pengene givet dårligt ud til nye naturområder, hvis vi ikke sikrer de eksisterende først. Det må vel også siges at være lidt meningsløst, at samfundet i den ene ende investerer store summer i naturgenopretning for at skabe mere natur og fjerne næringsstoffer, mens industrilandbruget i den anden ende fjerner natur?

Kommunerne har med kommunalreformen overtaget ansvaret for at beskytte naturen mod overgreb. Desværre overtog de ansvaret på det absolut værst tænkelige tidspunkt - som følge af:

Strukturudvikling i industrilandbruget mod stadig større marker.

Høje jordpriser - drevet af jagten på jord til gyllen.

Høje kornpriser, som gjorde det mere rentabelt at opdyrke de dårligste jorde.

Kraftigere maskiner, som på kort tid kan fjerne eller dræne naturarealer.

Set i lyset af ovenstående gør kommunernes sagsbehandlere det mindst lige så godt - eller skidt om man vil - som mange

af amterne gjorde det. Der er ofte masser af god vilje i kommunernes miljøafdelinger, men ressourcerne og den politiske prioritering af landbrugsgodkendelserne har presset biologerne til at lægge natursagerne nederst i bunken.

Skal naturen ikke fortsat tabe terræn, er der derfor behov for

en kraftig skærpelse af naturbeskyttelsesloven - men det forudsætter, at der bliver afsat langt flere ressourcer til håndhævelse

af loven og ikke kun til nye vådområder. Regeringen har ansvaret for at sikre kommunerne de økonomiske og administrative rammer.

Naturlige løsninger billigere

En ny rapport bestilt af EUKommissionen (The Economics of Ecosystems and Biodiversity) slår fast, at der kan være mange penge at spare ved at investere i naturbeskyttelse.

Naturen sikrer nemlig fri adgang til blandt andet rent vand og naturlig klimaregulering, og det er ofte billigere at sikre økosystemet end at skulle investere i teknologiske løsninger.

Rapporten opfordrer derfor til, at der arbejdes intensivt for at sikre en bedre forståelse for vigtigheden af økosystemet og biodiversitet. Det skal også sikre, at klimaforandringerne begrænses.

Det billigste og bedste ville selvfølgelig være, om landbruget og bygherrer begyndte at respektere den 18 år gamle naturbeskyttelseslov. I så fald ville det ikke være nødvendigt at bruge penge på at beskytte eksisterende natur mod overgreb, og pengene kunne i stedet bruges på at etablere ny natur.

Vi lever i en tid, hvor alt vurderes ud fra en økonomisk værdi. Det er dog Naturbeskyttelse.dk's klare holdning, at naturen har sin eksistensberettigelse, uanset om det er økonomisk fordelagtigt eller ej.