Verden vil åbenbart bedrages

Troen på menneskeskabte klimaforandringer er et af vor tids mest eklatante beviser på konsekvenserne af et manglende gudsbegreb, og når alverden samles til klimatopmøde i København og for 15. gang forsøger at gøre underværker, er det at sammenligne med den gammeltestamentlige fortælling fra 2. Mosebog om ”Dansen om Guldkalven”.

Da Moses under sin hjemrejse fra Egypten til jødeland gør ophold ved Sinaibjerget, anmodes han af Gud om at stige op på bjerget for at hente de såkaldte 10 Bud. Da han er borte i længere tid, mister israelitterne tålmodigheden. De frygter, at han ikke vender tilbage, hvorfor de bygger en såkaldt guldkalv, som de derefter tilbeder. Folket er åbenbart let at lokke på afveje, og da Moses vender tilbage, tager han en frygtelig hævn over misdæderne.

Billeder på tv fra Rådhuspladsen i København af en stor globus med folk vandrende og dansende omkring giver mindelser herom. Da kristendommen endnu havde sin magt over folk, satte man ikke spørgsmålstegn ved skaberværket, og lod verden passe sig selv på godt og ondt og tog klimaændringer med den nødvendige sindsro.

Mangel på tro

Når man i dag kaster sig over klimaforandringerne og mener med meget tvivlsomme videnskabelige beviser at kunne dokumentere sådanne, er det ikke så meget for at gøre noget ved dem, men et tydeligt eksempel på menneskets mangel på tro på et styrende princip. Har man ikke det, mener man selv at kunne styre, og det forekommer mig naivt, når man mener, at alverdens lande kan gøre noget ved det ud over at holde møder.

For såkaldte ulande betyder topmødet forventninger om økonomiske særbevillinger til lande, som under ingen omstændigheder er på et niveau, hvor der er tid og råd til den slags luksusproblemer. Man søger blot at udnytte tidsånden.

Desuden er et flor af NGO'er og demonstrationsfreaks mødt frem for at markere sig. NGO'erne gør det til fordel for alternative og ikke særligt veldokumenterede idealistiske holdninger og ballademagerne for at få et nyt sted, hvor de kan ødelægge og lave hærværk.

Man må i det hele taget undre sig over, at så mange menige borgere har tid til at demonstrere midt på dagen. Skulle de ikke være på arbejde, eller er det bare et jysk luksusproblem?

Man må græmmes

Mit indlæg er ingenlunde et forsvar for et gudsbegreb, men en bitter erkendelse af, at verden atter en gang vil bedrages og nærmest halvmasochistisk og narcissistisk nyder at blive det. Man må håbe, at folkeforførerne, når der om få år måske vil vise sig helt andre klimatendenser, vil skamme sig, men så vil der sikkert blot være en anden sag med flertal omkring, som man også vil mene er videnskabeligt bevist og dermed troværdig.

Man må græmmes, mens alle danser om gulvkalven på Rådhuspladsen og deltager i Bella Center. Moses slog flere tusinde israelitter ihjel på baggrund af fadæsen med guldkalven. I et økonomisk kriseramt Danmark er straffen bl.a. en udgift til topmødet på 1,3 mia. kr. og kun en sikker indkomst på 200-300 mio. kr.

De rettroende mener, at topmødet vil give overskud på længere sigt. Man kan kun have sin tvivl. ”Kejserens nye klæder” blev atter en gang skrevet forgæves.