Den danske drøm

I kølvandet på statsministerens ”danske drømme”-tale på Venstres landsmøde for nylig fik jeg en tanke.

Som borger i et af verdens mest veludviklede lande, hvor demokrati og ytringsfrihed vejer tungere end forholdet til Gud, og hvor velfærdsstaten har en aftale med borgerne om at passe på dem fra vugge til grav, har jeg tit undret mig over, at vi ikke taler om den danske drøm på en mere konkret måde.

Da verden blev ramt af Obama-feber, mente nogle, at der ville gå lang tid, før en person med indvandrerbaggrund ville kunne blive dansk statsminister. Sikke en udmelding, tænkte jeg. Som sort mand i Danmark har jeg aldrig tænkt over min hudfarve. Hverken da jeg gik i skole eller nu på arbejdsmarkedet. Jeg er overbevist om, at hvis der er en kvalificeret sort mand derude, vil han kunne vælges som statsminister i Danmark. I min verden er den danske drøm lig med friheden til at leve sit liv, som man vil - uanset hudfarve og kulturelle, sociale eller økonomiske forhold.

Muhammeds historie

Statsministeren taler om, at vi skal arbejde hårdt for fortsat at være blandt de rigeste lande i verden.

Jeg er med på, at vi skal arbejde hårdt, tjene egne penge og betale skat, men økonomisk rigdom skaber ikke nødvendigvis personlig frihed for hver enkelt af os i dagens Danmark.

I hvert fald ikke, hvis man hedder Muhammed eller Fatima og har kulturelle rødder andre steder i verden end i Norden.

Jeg kendte en fyr, lad os bare kalde ham Muhammed. Han kom til Danmark som barn, og hans familie, som var fra Irak, knoklede hårdt for at tjene penge. De fik succes. Da Muhammed blev 20 år, fik han at vide af familien, at den havde fundet en flot pige til ham, og den havde købt en butik til ham, så han kunne forsørge sin ny familie. Han sagde ja til begge dele uden at ville det.

Han knoklede fra morgen til aften i en butik, der bugnede af grønsager og alverdens krydderier, og hjemme ventede konen, når han kom sent hjem og mest af alt bare havde lyst til at slappe af efter en hård dag.

Senere, når man mødte Muhammed i byen, kunne man tydeligt se, at han var ked af det. Han fik børn, som han dårligt nok så på grund af sit arbejde, og når man talte med ham, lignede han mest en mand, der havde lyst til at løbe fra det hele.

Retten til frit at vælge

Historien om den ulykkelige Muhammed illustrerer, hvor galt det kan gå, når et menneske mister retten til at herske over sit eget liv. Økonomisk rigdom er intet værd uden frihed til selv at vælge.